Tekst og foto: Renè Jørgensen
14. marts 2020.
Nørremarkens El-service vil servicere pc og mobiltelefonkunder i Ribe by
Når Flemming Aaskov fra Nørremarkens El-service, der bliver ejer af den nye butik Ribe El-salg, den 1. juni åbner i Kvickly, bliver det med faglig ekspertise. Butikschef bliver Henrik Sørensen fra Nørremarkens El-service, der har mange års erfaring med vejledning og salg.
Siden YOUSEE lukkede butikken i Ribe, har der ikke været en computer eller mobilforhandler. Det kommer der nu og har man brug for hjælp til opsætning af sine produkter, vil Henrik Sørensen være klar.
Der vil blive solgt bærbare og stationære pc´er af mærkerne ACER, LENOVO, ASUS, DELL, FUJITSU og HP – mobiltelefoner vil omfatte bla. iPhones og Samsung, mens TV mærkerne er de kendte LG, PHILLIPS og SAMSUNG.
El-salg kæden har et rigtig godt koncept, fortæller Flemming Aaskov. Ribe El-salg haft succes med deres butik i Ribe Nord, hvor de har solgt traditionelle el-artikler og hårde hvidevarer. Med Jørgen Bechmann, der har været indehaver af butikken på Industrivej, er der endnu en fagmand i butikken, der også tilbyder at levere og installere alt.
– El-salg kæden har et rigtig godt koncept, og vi glæder os meget til at give kunderne en god betjening, lyder det fra den travle El Installatør, inden han vender tilbage til dagens øvrige opgaver i den travle virksomhed.