Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. december 2023
Fra 7. december overgår ejerskabet af Nørgaard Anlæg Aps med tilhørende datterselskaber til Novedo Holding AB, som er en nicheindustrikoncern inden for forretningsområdet industri, infrastruktur samt installation og tjenester og er hjemmehørende i Sverige.
Michael elsker sit job og fortsætter som hidtil
Michael Nørgaard siger til RYK IND RIBE: – Jeg har efterhånden været indehaver af Nørgaard Anlæg i rigtig mange år, og fortsætter: – Jeg elsker mit job, og jeg elsker samarbejdet med alle vores gode og loyale samarbejdspartnere ude på projekterne, og det skal jeg heldigvis fortsætte med i mange år endnu.
Mit hjertebarn
Nørgaard Anlæg er Michaels hjertebarn, og han vil virksomheden det bedste. – Derfor vil jeg gerne videreudvikle og fremtidssikre forretningen, så vi bliver endnu bedre klædt på til at imødekomme den grønne omstilling som vi gerne vil bidrage til.
Han fortæller, at han har valgt at styrke sin organisation ved at sælge mine ejerandele til Novedo Holding AB, som er en nicheindustrikoncern, der har specialiseret sig i opkøb af unikke virksomheder som vores. Det samme gælder selvfølgelig for Lars og Bo, som også har solgt deres ejerandele.
Tryg ved ejerskiftet
– Novedo har udelukkende købt Nørgaard Anlæg, fordi at vi er unikke, og det vil de selvfølgelig gerne have, at vi bliver ved med at være, siger Michael Nørgaard. – Derfor er jeg også helt tryg, når de siger, at de selvfølgelig ikke vil ændre på noget som i den grad fungerer, men de vil derimod støtte os, og hjælpe os, bag kulisserne, i det omfang, vi selv måtte ønske det.
Både Bo, Lars og Michael fortsætter i helt uændrede stillinger, og med præcis de samme ansvarsområder, som de altid har haft. Hvis jeg ikke havde fortalt om ejerskiftet, så havde RYK IND RIBE nok aldrig opdaget, at Nørgaard Anlæg har fået en ny ejer.
Vi elsker alle tre vores job, og vi glæder os til at videreudvikle Nørgaard Anlæg i en mere grøn og moderne retning, og det har vi vurderet, at vi bedst gør med Novedo ombord. -Jeg glæder sig til at stå i spidsen for Nørgaard Anlæg i det nye samarbejde og ser store muligheder på såvel kort som lang sigt med det nye ejerskab