Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 13. februar 2026
Asylcentret i Hviding får snart besøg af et helt specielt orkester, nemlig Nødhjælpsorkesteret.
Med musik som fælles sprog inviterer Nødhjælpsorkesteret både beboere, lokale borgere og naboer til koncerter, der skaber nærvær, håb og fællesskaber på tværs af sprog, kultur og livsvilkår. I en tid præget af uro og opbrud ønsker Nødhjælpsorkesteret at minde om om musikkens særlige evne til at samle mennesker. Også der, hvor hverdagen kan være præget af ventetid, uvished og savn.
– Vores mission er den samme som altid: at bringe musikkens gave til udsatte mennesker og skabe et øjebliks mental oase med i virkelighedens udfordringer, siger Peter Kibsgaard, stifter af Nødhjælpsorkesteret.
Nødhjælpsorkesteret er på en ti års jubilæumsturne. De øvrige turneer, orkesteret har gennemført, har været med stor succes. Koncerterne henvender sig ikke mindst til børn, men forældre, naboere og andre loka ha også stor glæde af dem.
Orkesteret har en fast stamme, men bliver til tider udvidet med andre musikere, og ved koncerterne medvirker også de børn og voksne, der møder op.
Orkesterets faste besætning består af Bobo Moreno – vokal, Ole Kibsgard – vokal og guitar, Al Agami – vokal, Lars DK Nielsen, keyboard og vokal, Dan Rasmussen Bas og Peter Kibsgaard.
Koncerten holdes på tirsdag den 17. februar klokken 18.
Nødhjælpsorkesteret benytter sig i øvrigt af besøget i Hviding til dagen efter, onsdag den 18. februar, at bruge spillestedet Termansens til indspilninger af numre til en senere udgivelse.









































































