Tekst: og foto: Renè Jørgensen. (arkivfoto)
18. december 2019.

NISSAN RIBE er på plads i de nye lokaler fra den 20. december.

Al betjening bliver som tidligere omtalt på RYK IND RIBE flyttet til den nye adresse på Industrivej 12 i Ribe.  Mangler du noget til bilen, er det sidste chance for betjening i de gamle lokaler den 19. december.

Leif Jørgensen har netop udsendt en jule- og nytårs hilsen til kunderne med oplysninger om flytningen og fortæller, at personalet selvfølgelig vil være at finde på den nye adresse. Her er der de sidste par måneder arbejdet hårdt på at få skabt en ny flot og moderne forretning.

– Nissan forhandlingen flytter selvfølgelig med os, så du fortsat kan købe din nye Nissan hos os. Du vil til gengæld også have mulighed for at se på nye Mitsubishi på adressen, samt 200 brugte biler, fortæller Leif Jørgensen i Julebrevet.

– Vi glæder os til at se jer alle – i vore nye lokaler, som netop er renoveret efter Nissans standarder i både værksted og salgsudstilling – til åbent hus arrangement de første to weekender i januar, skriver Leif Jørgensen, der også kan fortælle, at der venter de faste kunder en julegave.

Kommer man forbi den nye forretning efter d. 20. december, og medbringer julemailen, ja så er der en vaskekupon med 5 stk. bilvaske, som gælder til og med d. 31. marts.