Tekst og fotos Hasse Jørgensen, onsdag den 26. august
Siden midt i 70’erne har Niels Hausgaard spiddet danskerne med sin underfundige og ofte underspillede humor samt sin satire. Og på trods af, at han har skrevet utallige sange og tekster, er han stadig på toppen og brand aktuel.
Det beviste han i aftes, hvor han for 100 tilskuere i Ribe Katedralskole gav endnu en koncert. Det var tydeligt, at selvsamme Hausgaard efter en ufrivillig corona-pause var klar til at træde op. Man fristes til at sige som en kåd hest, der en forårsdag bliver sluppet løs på en grøn græsmark.
Niels Hausgaard var i sit es, og han havde publikum i sin hule hånd. Hans evne til at iagttage samfundet og menneskene er stadig fuld intakt, og hans evne til at omsætte det sete i tekst og melodier, så publikum uvilkårligt får associerede billeder på nethinden, er ikke mindsket med årene.
I Hausgaards univers kommer vi langt omkring lige fra det lidt for korpulente vennepar i Vendsyssel, til den manglende seksualundervisning i hans folkeskole, de moderne influensere på internettet, de elendige tv-programmer, de mange mennesker, der ikke har noget at sige, men som alligevel får en mikrofon stukket ud fordi der nu er så mange mikrofoner, at nogen jo skal bruge dem. Og sådan kunne jeg blive ved.
Hausgaard fik nostalgien frem, da han sluttede af med at mindes Radio Mercur, som alle teenagere lyttede til, den gang Hausgaard var ung. Hausgaard sang og spillede Save the last dance for mee, og – som den samfundskritiker, han er – fik han lige flettet ind, at det var da i orden, at manden, der godt stiv i benene gav konen lov til at danse med andre, fordi han ikke selv kunne. Men sætningen om, at hun skulle huske, hvor hun hørte til, skulle han måske ikke have sagt.
Niels Hausgaard har efterhånden i mange år gæstet Ribe ved arrangementer, som Musikforeningen Quedens har stået bag. I aftes var et særdeles behageligt gensyn med den evigt unge og aktuelle Hausgaard.
Publikum havde en fantastisk aften
