Tekst Hasse Jørgensen, fotos Hasse Jørgensen + privat. Mandag den 18. marts

Det, der skulle være en hobby, da tidligere dyrlæge Niels Grün og sognepræst Uffe Vestergaard åbnede deres forretning i Sønderportsgade med antikviteter og rariteter, er stadig en hobby. Men hobbyen har i sandhed udviklet sig til en særdeles spændende forretning, hvor mangt og meget kan findes.

Den gamle købmandsbutik rummer mange spændende ting, bl.a. flere fine ure.

Inde i den gamle købmandsbutik i Sønderportsgade, hvor Lars Nørgaard Jensen tidligere havde forretning, er butikken Grøn og Vest blevet et sted, hvor mange mennesker kommer. Dels for at købe, men også for at sælge gamle ting og sager.

– Vi oplever, at flere og flere mennesker kommer med ting, som vi tager i kommission og sælger for disse mennesker, og det er virkeligt sjovt, fortæller Niels Grün, mens han denne søndag passer butikken. Forretningen er nemlig kun åben om søndagen.

Blandt de ting, de to handelsmænd har fået i kommission, er et særdeles spændende ur fra 1750. Der er tale om et forholdsvist lille ur til at hænge på en væg, men det specielle ved uret er, at det lod, der skal sørge for, at uret gør, ”kører” på en takket metalskinne som et tandhjul. Normalt hænger loddene i en kæde eller snor.

– Hvorfor dette ur er lavet sådan, ved vi ikke, og det kunne være sjovt, hvis der er nogen, der kender urets historie. Den kunde, vi sælger uret for, har den ikke, fortæller Niels Grün.

En af de ting, han går op i, er at finde historien bag tingene. Eksempelvis har forretningen fået et gammelt ur, og da Grün skilte det ad, viste det sig, at kvitteringen for købet var klæbet fast indvendigt på urets bagside.

– Uret er sidst handler i New York i 1998, hvor forretningens navn og adresse er angivet, men der er ingen tvivl om, at uret er købt som antikt, for det er væsentligt ældre end de 21 år, der er gået, siden kvitteringen blev skrevet. Man kunne fristes til at tro, at kvitteringen var fra 1898, men det tyder det ikke på. Papiret er relativt nyt, og kvitteringen er skrevet med kuglepen, så vi må nok holde fast i 1998, lyder det med et grin fra Grün.

Til venstre et gammelt hyttefad, og til højre urmagerens boresæt med boremaskine.

 

Han siger i øvrigt, at der er nogle få regler, der gælder i butikken, og blandt dem er ærlighed.

– Hvis prisen er under 100 kroner for en vare, må der siges alt om den, men ellers skal oplysningerne være rigtige.

Og så kan man i øvrigt få lang tid til at gå med at gå på opdagelse i forretningen, hvor der bl.a. findes et gammelt sæt med boremaskine og bor, som blev brugt af urmagerne, da de selv lavede ure.

Der er gamle tegninger og billeder med Ribe-motiver, der er fine standure, gamle mønter og pengesedler og sågar en tang, som blev brugt, når orner i gamle dage skulle have en ring i næsen.

Grün er vel ikke pensioneret dyrlæge for ingen ting!

“Damen” til venstre har givet anledning til megen opmærksomhed, og enkelte har endda talt til damen, inden de opdagede, det var en dukke. Om sommeren er der masser af hygge foran butikken.