Tekst & Foto: Johnny Tauman Foto: Carlsberg godsvogn (www.jernbanen.dk)
tirsdag d. 11. april
(Anden artikel af to)
Kasserer i Ribe HK og chauffør hos Riberhus
Men nu tilbage til de historiske milepæle, som Niels Erik har sat i Ribe, hvor han blev spottet af Jens Okholm til at være kasserer i Ribe Håndbold Klub.
Arbejdslivet fortsatte på Riberhus Mejeri, hvor han var en af de tre chauffører, der i små lastbiler hentede mælk hos landmændene.
Forpagter af Backhaus
Ingen opgaver er for store – eller vandvittige. Som 31 årig sprang han til som forpagter af Backhaus i Grydergade. – Det blev en god tid med 4-5 ansatte i køkkenet og mig selv sagde hunden – som tjener, forklarer Niels Erik, der måtte opgive denne levevej efter et års tid.
Fra 50 til 30 øl pr. kasse
I sin første tid hos JAVA var der ikke nogen regler for, hvor mange kilo de ansatte måtte løfte. – Jeg husker tilbage til midt i 60´erne, hvor en kasse øl bestod af 50 flasker. Det blev noget lettere omkring 1973, hvorefter det ”kun” var tilladt med 30 øl / kasse.
Forpagterjobbet blev vekslet til ølkusk
Om det var den lettere vægt – eller om det var venskabet med ølkusk og grossist Terkel Jørgensen, der fik Niels Erik til at skifte til det erhverv, melder historien ikke noget om. – Det var skønt at køre rundt i byen og oplandet, fortæller han, og nævner da også større leverancer til ugens værtshuse, hvor en del arbejdere tog sig en eller to fyraftensbajere sammen med gutterne.
Niels Erik var glad for Carlsbergvognen, men nåede så mænd også tre dages afløsertjans for Graule, der have depot ved P-pladsen mellem Præstegade og Grønnegade.
Kørte TAXA i 20 år
De sidste 18½ på arbejdsmarkedet blev også bag rattet – i forskellige vognmandsforretninger, indtil han fik sin egen i 1992.
– Jeg ved godt, at man ikke må reklamere, men! De bedste biler jeg har haft er VWs Passater, lyder det fra Niels Erik, som formåede at nedslide 3 biler med de fleste ture i nærområdet. – Ja, i dag ser det jo ikke for godt ud for folk, der ønsker at køre med taxa, nikker han – og afslører samtidig, at han først kørte i Bramming. Her var ligesom rigtig meget at lave, når folk skulle ankomme eller rejse med tog. Niels Erik kørte TAXA i 20 år.
Fortsættelsen
RYK IND RIBE følger op på RETRO historien om perioden efter JAVA-marked, hvor der var flere, der forsøgte sig med drift, inden Poul Nygaard tog over som den mest langtidsholdbare.
Og så lige et lille Appendiks
A. Krogh Jørgensens Anbefaling til Niels Erik Larsen er skrevet på brevpapir med logoet: Ribe Ejendomskontor, Nederdammen 29, Ribe. Måske der er nogle, der husker historier og anekdoter om datatidens ejendomshandlere, ejendomsmæglere og Ejendomskontorer. Kontakt: johnny@rykindribe.dk