Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 21.august 2024
Det er alle forundt at nyde naturen, men når Naturens Uge rykker ind i Ribe, bliver der flere muligheder for at nyde naturen under behørig vejledning og både dag og nat.
Naturens Uge holdes hvert år i uge 36. Det startede i 2004 som Naturens Dag og blev i 2021 til Naturens Uge.
Ribe kom med i 2016, og der er 7. gang, De Blå Spejdere holder Naturens Dag i Ribe.
– Vi er så heldige at have flere naturformidlere hos De Blå Spejdere, der frivilligt deler viden om naturen og laver spændende naturaktiviteter med børn, unge og voksne, fortæller gruppeleder Jesper Lindgren Gregersen.
Lokale arrangementer
I år holder De Blå Spejdere 3 Naturarrangementer i løbet af Naturens Uge. Arrangementerne er gratis og foregår på spejdernes grund på Tangevej 126, Ribe og i Tangeskoven.
Tirsdag den 3. september kl. 9.30-11.30 inviteres Ribes børnehaver ud i naturen. Pt. er Jacob A. Riis Børnehave tilmeldt, men der er plads til flere. Børnene skal blandt andet følge sporet til Troldehøjen i Tangeskoven og møde de forskellige trolde.
Lørdag den 7. september fra kl. 14 holdes Nat I Naturen. Her oplever deltagerne naturen om natten og laver forskellige aktiviteter i mørke. De skal blandt andet undersøge sneglespor med ultraviolet lys.
Der overnattes i spejdernes sheltere og telte og laves mad på bål. Man kan godt deltage i aktiviteterne uden overnatning eller man kan låne tæppe, sovepose, madras mv. Tilmelding er nødvendig ved overnatning og forplejning.
Arrangementet er støttet af Udlodningsmidler til Friluftsliv (Friluftsrådet).
Søndag den 8. september kl. 10-14 holdes Naturens Dag. Her oplever man naturen om dagen. Der er masser af aktiviteter for børn og familier. Man kan blandt andet finde insekter med insektsuger og undersøg dem med lup til mobiltelefonen.
Mere info:
Læs mere om de lokale arrangementer på https://ribetrop.dk/nat-i-naturen-og-naturens-dag-2024
Der står lidt mere om hvad der kommer til at foregå. Du kan også læse mere om Naturens Uge på https://naturensuge.dk og mere om Nat I Naturen på https://natinaturen.dk