Tekst: Johnny Tauman   Foto: privat
1. maj 2023.

– I mere end tyve år har Natteravnene i Ribe skabt tryghed og hjulpet unge ved årets Tulipanfest, fortæller Arne Ladefoged og tilføjer: – For at dette kan fortsætte, har vi brug for DIN hjælp. Så uanset om du lige er fyldt 18 år – forælder for teenagere eller bedsteforælder, så har Natteravnene i Ribe brug for dig.

Grundig instruktion

– Du starter aftenen med en grundig instruktion og fortsætter ud i natten sammen med to erfarne Natteravne, oplyser Arne Ladefoged og siger videre: – I holder kaffepauser efter behov og midt på aftenen giver Natteravneforeningen lidt at spise.

Der er tre hold

Hver dag i Tulipan-dagene starter der hold kl. 19:00 til kl. 24:00. Næste hold starter kl. 22:00 til kl. 03:00 og sidste hold starter kl. 24:00 til kl. 05:00.

Er du interesseret

Ring eller skriv hurtigst muligt til Natteravnene Ribes turplanlægger Arne Ladefoged på 2535 6455 eller mail: natteravn-ribe@live.dk for yderligere information. – Vi garanterer en uforglemmelig aften i ”øjenhøjde” med vores dejlige unge mennesker.