Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard

Mandag d. 17. januar 2022

Hvis det ikke var fordi, vi befinder os midt i januar måned, skulle man tro, det var en aprilsnar. For nylig kunne man læse i avisen, at byrådet har indført en ny ordning, der skal føre til bedre borgerinddragelse. Ordningen går ud på at borgeren kan ansøge om foretræde for fagudvalgene og – hvis udvalgsformanden finder det relevant og efter retningslinjerne – få 7 minutters foretræde til at fremlægge sine synspunkter.

En hurtig googlen viser at Esbjerg Kommune, så sent som i oktober 2020 ville styrke borgerinddragelsen ved at afholde to workshops for at fremme den skrantende tilflytning. Det virker måske en anelse halvhjertet.

Det startede ellers godt med at man efter kommunesammenlægningen i 2007 udviste stor vilje og vedtog en politik for nærdemokrati. Politikken blev frisket op i 2020 og formålet er stadig at formalisere rammerne for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system samt styrke udviklingen i alle lokalområder – med streg under alle, dvs. både på landet og i bydelene.

En af dem som var med helt fra starten, er Niels Frederiksen, mangeårige formand for Lokalråd Ribe Midt, der dækker hele Ribe by inden for byskiltet plus Lustrup og Damhus. I anledning af at der nu – for første gang siden etableringen –er vagtskifte på formandsposten, har RYKIND sat Niels Frederiksen stævne for at høre, hvordan han synes det går med Nærdemokratiet.

Niels Frederiksen har nuanceret holdning. Det er tydeligvis hans opfattelse, at der er lang vej til det optimale nærdemokrati, men samtidig, at det kunne være meget værre. Hvis man kigger på den liste, som det nystiftede lokalråd udarbejdede i 2007, så har der været mulighed for at arbejde med det meste, dog ikke altid med de ønskede resultater.

Det er af helt afgørende betydning, hvordan dialogen fungerer og om den overhovedet finder sted. En af udfordringerne er nemlig at lokalrådene hidtil kun har mødtes med Økonomiudvalget og med teknik og byggeudvalget, hvilke jo kan gøre det svært at tage sager fra andre områder som f.eks. plan og miljø eller kulturområdet op til drøftelse. Det ændres der på nu.

Ifølge Niels Frederiksen er det først og fremmest dialogen, det har skortet på. Man glemmer at lokalrådene er høringsberettigede.

NF: ”Mange gange er vi nødt til selv at henvende os for at komme til at afgive høringssvar. Det er nok mest embedsmændene, der glemmer at de skal være meget tydelige, når man faktisk ønsker at vide, hvad borgerne mener.

Lokalrådene er tænkt som talerør og der står i vedtægterne, at det skal være gensidigt, men det er kun os, der kommer med dagsordenspunkterne til de årlige møder. Hvis politikerne er reelt interesserede i at høre vores tanker og drøfte tingene med os, så kan de jo også selv sætte nogle punkter på.

Nogle gange involverer man interesseorganisationerne, men glemmer at spørge lokalrådene. Vi repræsenterer jo de mennesker, der bor her og som er en forudsætning for at Ribe kan fungere som turist- og handelsby.

Det ville være godt for dialogen, hvis lokalrådene kunne få hjælp fra embedsmændene til at finde ud af, hvordan man bedst formulerer et oplæg til dialog med politikerne. Og så kunne vi godt bruge et lokalrådskontor. Et kendt og åbent sted, hvor borgerne kunne henvende sig med deres forslag og spørgsmål. Et sted, der er en kendt indgang til nærdemokratiet. F.eks. på det gamle kommunekontor.”

Vigtige synspunkter fra en erfaren formand, der efter mere end 15 år i nærdemokratiets tjeneste, træder tilbage.