Tekst, Foto & Collager: Johnny Tauman
12. maj 2023

(Første artikel af to)

Nørgaard Anlægs medarbejdere og maskinpark vil i de kommende mange måneder være synlig i store dele af Ribes omegn – det gælder blandt i forhold til anlæggelse af cykelstien fra Ø. Vedsted til Vadehavscentret / Låningsvejen og ikke mindst fjernvamelinjen fra Sct. Nicolaj Gade / Odins Plads til Ø. Vedsted og fordelingsnettet i Ø. Vedsted.

RYK IND RIBE har i den forbindelse haft en snak med indehaver & entrepriseleder Michael Nørgaard og projektleder Jens Jørgen Nørgaard, der også er tilbudsansvarlig.

Cykelstien bliver anlagt som dobbeltrettet på syd og østsiden af Øster Vedsted Vej og Sdr. Farup Vej.

Afventer underskrivelse af kontrakten

– Det er begrænset, hvad der kan siges om tidsplanen mht. cykelstien fra Ø. Vedsted til Vadehavscentret, fortæller Michael Nørgaard og henviser til, at kontrakten med Esbjerg Kommune endnu ikke er underskrevet. Det skyldes, at Esbjerg Byråd på mandag først skal behandle et punkt om Afsættelse af yderligere budgetmidler til opgaven, som er blevet 48% dyrere siden udarbejdelsen af budgetestimatet i 2018 Der skal derfor tilføres 3.454.600 kr. i en tillægsbevilling.

Stort udsving i tilbud

RYK IND RIBE har fået oplyst, at Nørgaard Anlæg har vundet licitationen med et bud på 9.645.412 kr. Gennemsnitsprisen på tilbuddene viste stor udsving – hvor forskellen mellem laveste og højeste pris var ca. 6,8 mio. kr.
– Vores tilbud er blevet valgt med udvalgskriteriet: Mest fordelsagtige tilbud, hvor pris alene vægtede 40 %, organisation / bemanding 30 % og opgaveløsning 30 %, forklarer Jens Jørgen Nørgaard.

I marts 2022 var Sydvestjyske Museer på strækningen Ø. Vedsted Vej og Sdr. Farupvej for at undersøge

Tidsplanen skal revideres

Når det økonomiske er på plads, skal der laves en revideret tidsplan mellem Nørgaard Anlæg og Esbjerg Kommune, idet 2-minus-1 vejen forbi Vadehavscentret jo skulle være nærmest færdig på nuværende tidspunkt.

Centrale elementer i projektet

– Den dobbeltrettede cykelsti fra Ø, Vedsted til Sdr. Farup skal passere tæt forbi et landbrug og en bygning, men det bliver en udvidelse af en bro henover et vandløb, som vil tage længst tid at udføre, fortæller Jens Jørgen, der også bemærker, at der også er en vandførende grøft med rørføring under vejen, som skal have opmærksomhed.

 

En række vejstrækninger – Sdr. Farup Vej, Degnetoftevej, Kløjsvej og Ulvehøjvej skal opgraderes med fast asfaltbelægning. – Vi samarbejder med Esbjerg Kommunes driftsentreprenør vedr. vejbelysning om hvor der skal opsættes belysning på strækning, lyder den afsluttende kommentar fra Michael Nørgaard.

RYK IND RIBE følger om med aktuelle data fra processen.

(Artikel II, der bringes 13. maj,  omhandler fjernvarmeprojektet)