Tekst & Foto Johnny Tauman
25. januar 2020
109 personer vil lørdag aften får sig en lang række kulinariske smagsoplevelser inden for kategorien VILDT, når støtteforeningen for Roager Medborgerhus for 8. gang gennemfører VILDT-aften.

Torben Feddersen var her-og-der og alle vegne – og sørgede med gemytlige bemærkninger at holde gang i de mange processer
Da RYK IND RIBE besøgte køkkenet fredag eftermiddag var der gang i gryderne og salaten blev skåret.

“Snitterne”havde MEGA travlt – grøntsager til salater kræver sin mand – men når der skal skæres til over 100 gæster, så skal der arbejdes!
To jagtforeninger
Det er udelukkende mænd – jægere – fra de to jagtforeninger, som står for tilberedning af dyr, som de selv har skudt. Fra Jagtforeningen Vesterbæk deltog Mogens Eriksen og Jens Kristian Sandersen, mens Roager Lille Jagtforening mødte med Torben Feddersen, Poul Hansen, Knud Erik Thuesen, Rasmus Thuesen m.fl.. Normalt kan jægere godt “prale” lidt, når de er sammen og skal fortælle om deres bedrifter – men det er der ikke plads til, når der skal skabes mesterværker til så mange gæster.

Torben Feddersen (tv) og Jens Kristian Sandersen var under kyndig vejledning af Martin Løbner
Jægerne fik vejledning og støtte af ”yngste manden” Martin Løbner, som har “forstand på tilberedningen” af vildtet i så store portioner.

Lækre råvarer – lørdag kommer tilberedningen af de større stykker

Nogle af årets trofæer skal indgå i bordpynten
”Undervejs i arrangementet kommer Vadehavsblæserne forbi – det er 12 hornblæsere”, oplyser Jette Thuesen, som sammen med et hold hjælpere havde travlt med at gøre festsalen klar.

Der bredte sig en skøn duft i køkkenet fra de mange simrende gryder
Vildt menu 2020
Forretter
Cremet suppe med confit af gås, samt jordskokker og bacon
Dyretatar m/ ristet brød og broken gel
Hovedretter
Bævergryde m/ svampe
Vildtragout
Flamberet dådyr filet
Langtidsstegt dådyrkølle m/ porre og selleri
Tilbehør
Martins æblesalat
Grillvindersalat
Martins hjemmebagte brød
Kartoffelmos m/parmesan
Ovnkartofler
Ratatouille
Vildtsovs m/portvin
Dessert
Hjemmebagt frugt / bærkage
Kaffe & The