Tekst og fotos: Renè Jørgensen
2. oktober 2022.

Fest i gaden

Når de to artister fra Long John Jam gæster Ribe, er der garanti for fest i gaden.

En gammel budcykel bevæger sig rundt i gaderne med en klaverdiva på ladet. De smukke toner, hun frembringer, får smilet frem hos folk. Cyklen styres behændigt af manden. Han træder den store klinge med en trompet i hoftehøjde klar til swing.

Lise Ellevang, Pianist, sanger og cykelklokkenistinde og Kim René Rasmussen, Trompetist, akrobat, stepdanser, sanger og situationskomiker er de to kunstnere, der turnerer landet rundt med deres long John cyklen.

De har flere gange optrådt i Ribe, i år er vist 10. gang.

– Egentligt startede det hele i Tønder, fortæller Kim René Rasmussen. Vi spillede på pladsen til Tønder Festivalen, og der mødte vi Poul Anker (Nielsen red.) og han syntes vi skulle tage turen til Ribe, og vi har nu spillet en del gange i Ribe til det årlige Høstmarked, slutter Kim René Rasmussen, før de skal videre i gågaden og underholde.

Søndagen bød på noget bedre vejr end lørdag, som var en lidt våd fornøjelse, for de muntre kunstner.