Tekst & foto: Ole Bendix
26. september 2019.
På både Ribe domkirke og Sankt Nikolai kirke i Farup finder man nogle underlige aflange ridser ved indgangsdøre. I Ribe domkirke sidder de på ydersiden af nogle søjler på en indgang i døren i den nordøstlige side af domkirken over for Grønnegade (se foto øverst i denne artikel) og på Mariatårnet samt på dulgte steder inde i domkirken.
På Sankt Nikolai kirke i Farup finder man også en sandsten som karm i den lille dør ind i kirken i den sydøstlige ende med kraftige ridser. (se foto i bunden af artiklen). De er også nævnt i Danmarks kirker og det vender vi tilbage til sidst i artiklen.
Disse aflange ridser i sandstenene er blevet udlagt som sliberidser efter kniv, sværd og sågar le. På Danhostel Ribe`s hjemmeside får vi fx denne forklaring om sliberidserne i Ribe domkirke:
På kirkens nordre side havde slagterne deres stadepladser under markederne. Man kan derfor ved nordsiden se mærkerne på hjørnesten og stenpille efter slagternes slibninger af deres knive. Det var samtidig et sted, hvor bonden sleb sin le og krigeren sit sværd i middelalderen for at få styrke.
Det lyder både overbevisende og som en fornuftig forklaring, men jeg har spurgt Morten Søvsø, der er overinspektør for Arkæologi og Samling ved Sydvestjyske Museer om der kan være tale om at slibe kniv, sværd og le. Til det svarer han:
Nej, det mener jeg ikke. Men der kan sagtens være noget med, at man har overført kirkens kraft til det, man nu engang lavede ridserne med.
En skik der var udbredt i det meste af Nordeuropa
Hvad er så forklaringen på de aflange ridser på søjlerne ved døren i den nordøstlige ende af Ribe domkirke (og andre steder på/i domkirken) og for så vidt også sandstenen i Sankt Nikolai kirke i Farup? Her til svarer Morten Søvnsø:
Det er et godt spørgsmål, som der er flere forklaringer på, men ingen af dem er helt sikre. Man kan finde samme typer ridser på rigtig mange kirkebygninger i hele Nordeuropa, og i de forskellige lande er der forskellige forklaringer.
Men de sidder næsten altid omkring indgange, og som du sikkert ved, var der indtil 1738 et våbenhus omkring indgangen i Domkirkens nordre tværskib. Der var også en indgang i det romanske sideskib, omtrent ved turistindgangen, og her kan man se flere ridser. De fleste fornuftige mennesker kan hurtigt se, at man ikke kan skærpe en kniv ved at køre den inde i en rille, så det handler det i hvert fald ikke om.
Ud fra placering af ridserne på forskellige kirker kan man også se, at det er en tradition, som nok går helt tilbage til 11-1200-tallet og fortsætter til op efter reformationen.
Kirker er hellige bygninger, og i gamle dage troede man, at også selve stenene besad ondtafværgende egenskaber. Der er kilder fra udlandet, som fortæller, at man ridsede materiale ud og brugte det i medicin. Det tror jeg er en af forklaringerne.
En af mig bekendt, der har lidt forstand på brug af sværd, siger rent ud, at hvis man forsøgte sig med at slibe et sværd i ridser, ville æggen blive stum dvs. miste sin skarphed og han tilføjede, at det jo godt kunne have være formålet – uvist af hvilken grund.
Hvordan opstod myten om slibning af slagterknive
I Nationalmuseets udgivelse ”Ribe domkirke: Bygning” fra 1972 omtales de aflange ridser, som ”sliberidser”, hvilket leder tankerne hen på slibning af kniv, sværd og le.
”Sliberidser” og –gruber findes i massevis på portalens gamle dele ligesom på Mariatårnets bevarede sydøsthjørne og på mere dulgte steder i kirkens indre. (s. 215)
Kobler vi denne information om ”sliberidser” med en anden information på side 214 i samme bog – om torvedannelsen nordøst for kirken falder brikkerne så småt på plads. For her står der:
Det er troligt at syddøren til at begynde med var den foretrukne på grund af færdselsforholdene i byen, men siden – og formentlig i takt med byudviklingen og torvedannelsen nordøst for kirken – blev det den nordre.
”Sliberidser” i Sankt Nikolai kirke i Farup
I Sankt Nikolai kirke i Farup er der en dør placeret sydøst med de såkaldte ”sliberidser” (se foto nederst i artiklen. Om dem står der i Danmarks kirker:
En dør i koret er anbragt vestligt i sydsidens vestlige blænding. Det rundbuede stik er opmuret af tuf, mens de glatte vanger hver udgøres af to rejste kvadre; de østre er oprindelige og af sandsten, mens de to vestre af granit er indsat ved en restaurering 1938 sammen med den vestre halvdel af stikket. Den øvre karmsten i øst bærer præg af stærkt slid, bl.a. i form af talrige vandret forløbende »sliberidser« (sml. Ribe domkirkes nordre korsarmsportal, s. 215 med note 20).
Således kan vi slutte af med at ”Myten om slibning af slagterknive” kan tillægges anvendte metaforer i udgivelser med begrebet ”sliberidser” og for Ribe domkirkes vedkommende også i en kombination med en ”torvedannelse”, fordi herfra er der ikke er langt til den billedskabende historie om slibning af slagterknive.
Kilder:
”Ribe domkirke: Bygning” udgivet af Nationalmuseet i 1972.
https://www.danhostel-ribe.dk/ribe-domkirke
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_3261-3310.pdf
