Tekst og foto: Ole Bendix
8. september 2019.

”Mystiske” jordvolde omkring Ribe
Kører du mod Haderslev fra Ribe, kommer du igennem Skallebæk og forbi Munkesøen. Herefter går der en vej ind til højre med navnet Varminglundvej og blot et par hundrede meter fremmer gentager historien sig blot med et nyt navn – Snepsgårdvej.
Du parkerer bilen. En kilometer fremme på gåben ad Snepsgårvej møder du en stor lysning på venstre hånd med fire cirkelrunde jordvolde der måler en diameter fra 8 til 14 meter. (Se foto øverst og foto 1 bagerst i artiklen fra google)
Fortsætter du ad Snepsgårdvej videre frem og følger vejen rundt til venstre kommer endnu en lysning i skoven med yderligere tre cirkelrunde jordvolde. Men burde der ikke også være en fjerde her – jo da. Den fjerde ligger blot lidt længere fremme til højre inde på den indhegnede mark, der mest af alt minder om hede. (Foto 2)
Jordvoldeanlæg med indgang
Alle jordvoldanlæggene har tydligt markeret en indgang til cirklen, hvor volden er gennembrudt. Her har der været en slags dør/låge af pileflet eller andet.
Men her findes ingen infotavler eller andet der kan forklare om disse jordvolde. De ligger tavse, men tydeligvis passet på af en myndighed der holder skoven væk fra de cirkelrunde jordvolde. Så en vis betydning tillægges de trods alt i vore dage.

Forklaringen fra Horslund krat
En forklaring kan vi måske alligevel hente andetsteds fra i Ribes omegn. For i Horslund krat findes et lignende jordvoldanlæg på næsten 20 meter i diameter. (Foto 3) Og her lyder forklaringen, at der er tale om et ”dyrefold”.
Og det selvom ”De godt ind imellem kan ligne voldsteder fra middelalderen, men er i modsætning til disse anlagt tørt, og let tilgængeligt. Kreaturfoldene kan være anlagt så sent som i forrige århundrede. Hvis dyrene skulle malkes eller man ville have samling på dem om natten, var det praktisk at have sådanne folde rundt omkring på græsningsområdet. Mange steder havde man en byhyrde, der vogtede de kreaturer, især får, som græssede på landsbyens ofte fjerntliggende græsgange. Inden i disse folde blev der ophobet en masse værdifuld gødning. Den blev ryddet ud en gang om året, og kunne enten sælges eller spredes på de nærmest liggende marker.”

Det middelalderlige dyrehold
Vi har at gøre med middelalderligt landbrug eller mere præcist dyrehold. Den senere Nørbæk plantage slører vores historiske syn, fordi det hele ser helt anderledes ud i dag end dengang, hvor hyrden passede sit hverv langt borte fra gårde og byen. Den gang var der åbne græsarealer – i dag erstattet af plantage. Hyrden måtte sikre dyrene mod skovens rovdyr og ikke mindst dem på to ben. Her havde dyrefoldene flere funktioner: beskyttelse og opsamling af gødning fra marginaljorde.
Infotavlens andre bud
I middelalderen indrettede man dansegårde – de såkaldte ”Gildesgårde og ”Pinseboder”. Men disse er anderledes og mindre. For Gildesgårdene blev de opbygget af tørv uden grøft, mens en Pinsebod bestod af en 2 kvadratmeter stor grøft som et spisebord – altså ikke noget med 10-20 kvadratmeter i diameter.

Faktaboks: Byhyrder
I mange hundrede år vogtede hyrder deres dyr på hederne og i engene. Først fra midten af 1800tallet begyndte man for alvor at bygge indhegnede folde til dyrene. Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indsamlede gamle folks erindringer om hyrdelivet. Her er et udpluk.
Fra Evald Tang Kristensen: Folkeminder og gamle folks erindringer fra Jylland.
Byhyrden havde alle folks høveder og får at drive med, og så havde han et horn at brøle i om morgenen for at give folk tegn til, at de skulle lukke kreaturerne ud. Når han kom tilbage med dem om aftenen, skulle hver jo komme og hente sine. Han måtte drive hele byen rundt, og det er et sandt ord, hvad det gamle rim siger:
Hvis læsere af Ryk Ind ved mere eller blot noget om jordvoldene, hører vi gerne?!

Kilder:
Infotavle i Horslund krat
Kulturstyrelsen.dk
https://www.trolderuterne.dk/rutepunkterne/emnerne/hyrderne.htm