Tekst: Renè Jørgensen foto: Christian Quvang
12. november 2025.
Hold li æ hund æ skal å Termansen fredag den 21. november 2025 kl. 19-00 – 23.00
Alvor, humor og masser af selvironi
Kom og vær med til en uforglemmelig Musikquiz på Termansens i Ribe! Vinyl Venner Vender Vinyl har slået sig sammen med to erfarne quiz-masters og inviterer til en sjov og udfordrende quiz-aften. Der er allerede tilmeldt otte hold, heriblandt: Rocksperterne, Hit Diggers, Teachers, Antiques Roadshow, Hyggeholdet, Pick Me Up og Hold, li’æ hund.
Som holdnavnene afslører, er der lagt op til både alvor, humor og masser af selvironi, så der er plads til både intens konkurrence og kærlige drillerier. Musikquizzen er ikke kun en test af musikviden, men også en chance for at opdage nye hits og måske genopdage gamle klassikere. Vi lover, at du både vil få musikalske aha-oplevelser og mindeværdige “down memory lane”-øjeblikke.
Årets quiz tager os igen igennem flere årtiers musik og de mange genrer, der har formet populærmusikken – både gennem lyd og billeder. Der er altid nogle hold, der tør udfordre de tidligere års vindere, og mon ikke der dukker nye stærke spillere op i år? Præmier i form af vinyler og andre lækre gaver er selvfølgelig på spil!
Og husk: Du behøver ikke at være på et hold for at være en del af festen. Alle er velkomne til at opleve den spænding, intensitet og de sjove kommentarer, der altid kendetegner en Musikquiz på Termansens, hvor vores dygtige quiz-masters Lars-Erik og Lars står klar til at styre slagets gang.
Tilmeld dit hold senest den 20/11 ved at sende en mail til quvang@stofanet.dk













































































