Tekst Hasse Jørgensen, foto Folmer Iversen, 8. september 2025
Sct. Catharinæ Kirke og Domkirken tilbyder i fællesskab musikalske aktiviteter for de små.
Under ledelse af og tilrettelagt af Ane Friis Nielsen vil der fra nu på onsdag 10. september kl. 11 som tidligere omtalt være babysalmesang i Sct. Catharinæ kirke for forældre og deres allermindste på 3-12 måneder.
Der synges, danses og leges til gamle og nye salmer og sange. Der lyttes til musik, babyerne gynges i tæpper, der laves rytmer – alt i kirkerummet og dets helt særlige atmosfære. Efter babysalmesangen samles deltagerne til lidt hygge.
Fra fredag 19. september vil der desuden være musikalsk legestue for de 1-5 årige og deres forældre. Kl. 9.30 begynder man med at synge salmer og sange en halv times tid, og herefter bliver det tid til at lege og spise medbragte madpakker. Begge tilbud er gratis, men der bedes om tilmelding på sct-catharinae.dk, hvor man også kan læse mere om aktiviteterne. For evt. spørgsmål kan man kontakte Ane Friis Nielsen på mobil 2288 6174 eller mail anefriisnielsen@gmail.com.