Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 24. september 2023

HEX! Museum of Witch Hunt genopliver gammel dansk tradition og byder velkommen til Mikkelsdag.

Du vil som gæst kunne nyde en forfriskende smag af fortiden med servering af vores faste mjød leverandør, Lokes Livseliksir og lokalt bagte kommenskringler. Alle med mod på en konkurrence kan kaste sig ud i græskarbowling.

I gamle dage var forskellen mellem en god og en dårlig høst forskellen mellem liv eller død! Derfor fejrede alle høsten med et stort gilde på en af årets vigtigste festdage: Mikkelsdag!

Det er Mikkelsdag den 29. september. Dagen er opkaldt efter ærkeenglen Mikael (Mikkel), og når man festede, markerede man overgangen til efteråret. Det var den dag, hvor bønderne afsluttede høsten, tjenestefolket skiftede plads og som blev afsluttet med et gilde.

Til de store Mikkelsdagshøstfester var der tradition for at lave ”det sidste neg”, som blev bundet, så det lignede en person – ofte givet kælenavne som Stoddderen, Kællingen, Høstpigen eller æ Fissemand! Der var lege, sange og dans – og det kunne betyde både held og uheld, hvis man dansede med Stodderen. Man drak traditionelt mjød og spiste kommenskringler, mens man fejrede en veloverstået og bugnende høst.

Fakta

Billetter købes online på Hexmuseum.dk for 59,- kr. Billetten inkluderer: mjødsmagning, fri adgang til museet (Normalpris 110,-), 15% rabat på alt i butikken, lokalt bagte kommenskringler og konkurrence i græskarbowling. Dato: 29. september 2023. Tid: 16:00-19:00 Sted: HEX! Museum of Witch Hunt, Sortebrødregade 1, Ribe