Tekst og foto: Renè Jørgensen
22. januar 2026.
Vinterferieaktiviteter på Museet Ribes Vikinger
Vinterferien står i handelens tegn på Museet Ribes Vikinger. Her kan hele familien dykke ned i vikingetidens handelsliv, tælle sceattas og deltage i en række spændende og kreative aktiviteter.
Lav din egen læderpung
Få vikingetiden mellem hænderne og lav din egen læderpung – perfekt til opbevaring af sceattas. Vores museumsviking står klar til at guide dig gennem processen og deler måske også et par gode historier fra vikingetiden undervejs.
Praktisk info:
Pris: 25 kr.
Datoer: 10., 12., 17. og 19. februar kl. 10.00–13.00 (tirsdag og torsdag i uge 7 og 8) Lokation: Skolestuen. Begrænset antal pladser – aktivitetsbilletter købes i billetsalget. Varighed: ca. 20 minutter Børn under 10 år skal være i selskab med en voksen
Skattejagt på museet
Vidste du, at Ribe var en af Nordens største handelsbyer i vikingetiden? I vinterferien kan I tage på skattejagt på museet og lære om nogle af de varer, som vikingerne købte og solgte. En sjov og lærerig oplevelse for hele familien.
Praktisk info:
Dato: 7.–22. februar i museets åbningstid
Gratis for museumsgæster. Skattejagten udleveres i billetsalget
Farvelæg de nordiske guder og helte
Tag en pause og fordyb jer i myternes verden. I vinterferien kan I farvelægge guder, helte og scener fra nordisk mytologi. Farveblyanter og tegninger ligger klar – I skal bare sætte jer til rette og lade kreativiteten få frit spil. En hyggelig aktivitet for både børn og voksne.
Praktisk info:
Dato: 7.–22. februar kl. 10.30–16.30
Gratis for museumsgæster
Lokation: Asgård








































































