Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 19. januar

Lille årsag, stor virkning.

Det kan man roligt sige var baggrunden, da Kvickly lørdag måtte lukke forretningen på Seminarievej midlertidigt.

Der var mistanke om, at skadedyr var på spil i det store supermarked, og det viste sig at være rigtigt. På Kvicklys side på Facebook, skriver varehuschef Peter Lauritzen, at problemet blev fundet. Det viste sig at være en mus, der var sluppet ind i på lageret.

Hele natten har personale været i gang med dels at gøre rent og dels undersøge, om der har været flere skadedyr inde. Det har ikke været tilfældet, og søndag formiddag klokken 10 kunne varehuset åbne igen.