Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, tirsdag den 4. november 2025

Mr. Ribe kan i år fejre 20 år i hjertet af Ribe og et nyt medejerskab af forretningen. Det markeres med en festlig reception torsdag d. 7. november fra kl. 15:00 til 18:00. I forbindelse med jubilæet tilbydes der desuden 20% rabat i Mr. og Fröken Ribe i perioden fra d. 31. oktober til og med d. 8. november.

Jubilæet markerer ikke kun et rundt år, men også et nyt kapitel for butikken. Rene Høberg Christensen, der har været at finde i butikken de seneste fem år, er nemlig trådt til som medejer sammen med Keld Vestergaard og glæder sig til at videreføre butikkens gode ånd og traditioner: – Mit mål er at bevare den gode ånd, som vi og vores kunder elsker, bringe nye idéer til bordet, og så glæder jeg mig bare generelt til at fortsætte denne fantastiske rejse sammen med det bedste team i Mr. & Fröken, fortæller Rene Høberg Christensen.

Også Keld Vestergaard ser frem til det endnu tættere samarbejde: – Efter 20 fantastiske år i Mr. Ribe, er jeg både stolt og glad for at kunne overdrage faklen til Rene som medejer. Det har været en utrolig rejse, og jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle butikken og bevare den unikke atmosfære, som vores kunder har værdsat, fortæller Keld og fortsætter: – Med Rene ved min side, er jeg sikker på, at vi sammen vil bringe nye idéer til live, samtidig med at vi holder fast i de traditioner, der har gjort os til, hvad vi er i dag.

Keld, Rene og deres arbejdsomme team ser meget frem til at fejre de 20 år med kunder, samarbejdspartnere og venner af huset, og håber, at så mange som muligt kigger forbi til receptionen for at skåle på to årtier med god stil, personlig service og stærke relationer.