Tekst og foto: René Jørgensen collage: Åhaven
29. maj 2019.
Motionsdag på områdecentret Åhaven.
I formiddags var det beboerne på Dagmargården der fik sig rørt til motionsdagen. Det skete i forbindelse med alle plejehjem i Esbjerg Kommune skal senior idrætscertificeres og derfor kunne beboerne være med i forskellige aktiviteter.

Foto: privat fra Dagmargården.
Kl. 15 blev det beboerne på Åhavens tur til at dyrke motion, men ikke nok med det, det var også dagen hvor der skulle etableres en Krolfbane ved Åhaven for beboerne.
Festlighederne startede med en velkomst til beboerne, pårørende og naboer af Jytte Lorenzen, teamleder på Åhaven.
– Velkommen, det er rigtig dejligt I vil hjælpe os med at indvie banen, og til jer naboer, vil jeg sige, at banen gerne må bruges når I har lyst, lød det fra teamleder Jytte Lorenzen.
Det var Erik Svenstrup, beboer på Åhaven, der klippede snoren til Krolfbanen og spillet kunne begynde.
Men først efter en gennemgang af reglerne af en meget kyndig konsulent fra DAI*, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Thomas Ahrentz, som guidede beboerne og de pårørende gennem reglerne.
Til at styrer nogle af de forskellige teams, var Vicky Andersen, konsulent ved Sundhedscentret, med til at styre slagets gang.
Interessen for at deltage var da også stor og der blev heppet fra de beboer der var med på ”sidelinjen”


Som ved et hvert stævne, blev der kæmpet om medaljer som var af både guld, sølv og bronze. Hvem der vandt medaljerne blev først senere afgjort, men mon ikke spillerne fra team Obbekjærparken, der har en klub, løb med nogle af medaljerne.
På billederne ser det ud til at alle fik nogle hyggelige timer, og så fik man sig rørt, hvilket er sundt for alle aldersgrupper.
RYK IND RIBE ønsker Åhaven tillyke med den nye bane.
*DAI er medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF)










































































