Tekst: Renè Jørgensen foto: Johnny Tauman
22. september 2023.

Morten Jørgensen er talentkoordinator i Ribe-Esbjerg HH

22-årige Morten Jørgensen har været ligaspiller i REHH siden 2020. Morten har samtidig i en årrække været en engageret og dygtig ungdomstræner, som der står stor respekt om i de 3 lokale klubber: Ribe HK, Team Esbjerg HK og SGI.

De 3 klubber har i denne sæson indgået holdsamarbejde, der bl.a. medfører, at 3 U 17 hold spiller under navnet ”Ribe-Esbjerg HH”. Første- og tredjeholdet drives af Ribe HK og andetholdet af Team Esbjerg /SGI. Det er planen, at det samme skal gælde for U19 i næste sæson. Formålet er at styrke opbygningen af stærke talentmiljøer – herunder fastholde/tiltrække unge talenter, der kan se mulighederne op mod ligaholdet.

Ribe HK har i sidste sæson haft 3 spillere på eller inde om U19 landsholdet. Mads Aarhus er fx netop vendt hjem fra U19 VM med sølvmedalje. Han har indgået en 3- årig aftale med REHH. Ribe-Esbjerg HH har indgået aftale med Morten Jørgensen om, at han – sideløbende med opgaven som ligaspiller – indtræder i en deltidsfunktion som talentkoordinator med opgaverne:

1) Ansvar for – og sikring af bemanding omkring eliteidrætsklasserne og drengene i ungdomsuddannelserne i Esbjerg.

2) Scoutopbygning/viden særligt rettet mod talenter i det sydvest- og sønderjyske område.

3) Rådgive REHH og klubberne vedr. udvikling af talentmiljøer – og vedr. konkrete spillere, der bør ”følges” – og evt. indgås aftaler med om ”akademilignende rammer”. Dvs. individuelle ”helhedspakker”, hvor det sportslige miljø, bolig, uddannelse etc. er tænkt ind – på samme niveau, som vi kender det fra de store akademier i Oure, Skanderborg etc., skriver direktør Claus V. Madsen, direktør i Ribe-Esbjerg HH i en pressemeddelelse .