Tekst og fotos Hasse Jørgensen, tirsdag den 30. marts
Solen bevæger sig hen over figuren. Symbolikken er ikke til at tage fejl af. Det er morgen – Påskemorgen.
Påsken er kirkens største højtid. Det er fortællingen om Jesus korsfæstelse, død og genopstandelse og dermed også fortællingen om evigheden og det evige liv. Fortællingen om, at det bedste venter forude.
Kunstneren Ole Videbæk, Ribe, har i anledning af påsken lavet en installation i den historiske del af Kannikergården, hvor det er Jesu opstandelse, der er temaet. Jesu sidder på gravens rand efter opstandelsen, og hvis man er heldig at se installationen i sollyset, fornemmer man klart symbolikken i installationen.
Under de arkæologiske udgravninger på det sted, hvor Kannikergården i dag ligger, fandt arkæologerne resterne af et kloster, som i dag vises i udstillingslokalet, og desuden fandt man resterne af, hvad der betegnes som Danmarks første kristne kirkegård formentligt anlagt i forbindelse med Ansgars kirke, så det er kristendommens vugge, der er placeret her.
Ole Videbæks egen tekst til installationen lyder således:
Morgen
Der lyder et brag,
da stenen falder fra gravens åbning.
Braget vækker Jesus til live.
Han er øm i alle lemmer efter at have ligget to nætter i den kolde, hårde grav.
Møjsommeligt kravler han frem og sætter sig på gravens tærskel.
Han har stadig ligklædet om sig.
Endnu er der lidt af den mørke og kolde nat tilbage,
men mens han sidder på tærsklen og får led og lemmer på plads,
bryder solen frem.
Solens lys varmer Jesus og varmer hans gravkolde krop, lindrer de stive led og ømme muskler.
Han strækker sig,
sidder et øjeblik helt i ro og nyder den herlige morgen.
Men så må han videre.
Om et øjeblik kommer kvinderne,
Og da er hans plads ikke på gravens tærskel…
