Tekst og foto: René Jørgensen Dronefoto: Ove Detlevsen
1. november  2024.

Mona flytter hjem til Jacob A. Riis Vej igen

I dag, den 1. november, er der indflytningsdag i Ribe Boligforenings nye byggeri på Nipsvej, Seminarievej og Jacob A. Riis Vej. Byggeriet begyndte for cirka et år siden, og i dag kunne de 21 nye boliger tages i brug. Det har været en lang proces, som startede i 2014, da det blev besluttet, at de gule boliger med fladt tag skulle rives ned. På hjørnet af Nipsvej og Tangevej blev der i 2019 opført 10 private boliger, hvilket har gjort den ene side af Nipsvej til et nyt og attraktivt boligområde.

Blandt dagens indflytter er Mona Bernbom, som i 1970 flyttede ind i eget hus på Jacob A. Riis Vej og boede der i 36 år. Mona overtog huset efter sin mor, og i dag er boligen stadig i familiens eje, da hendes søn Henning bor der med sin familie.

Fra morgenstunden blev nøglerne udleveret til de 21 nye beboere hver halve time. Ribe Boligforenings personale tog imod indflytterne, og uden for hver lejlighed stod en blomst som en velkomst til det nye hjem.

Blandt de nye beboere er 11, der kommer fra andre boliger i boligforeningen, mens 10 er nye lejere. Det betyder, at der nu er 11 ledige lejligheder i boligforeningen og 10 i det private marked.

Fra morgenstunden stod formand Nis Heinsen og flere Ejendomsfunktionære klar til at udlevere nøgler og besvare spørgsmål om indflytningen.

Aktiviteten var høj hele formiddagen. Biler med trailere, flyttebiler og sågar en stor trækvogn til inventar og andre ejendele blev brugt. En familie fra vejen skulle nemlig kun flytte 300 meter, hvilket må betegnes som dagens mest CO₂-neutrale flytning.

Mona Bernbom fik nøglerne til lejligheden af  Ejendomsfunktionær Mikkel A. Stagaard

Velkommen Mona. På billedet er det formand for Ribe Boligforening der hilser Mona velkommen i de nye boliger. Området er ikke ukendt for Mona Bernbom, for fra 1970 og 36 år frem, boede familien på vejen. Før Mona boede hendes mor i huset, der i dag ejes af sønnen Henning.

Der er enkelte parkeringspladser med i nybyggeriet og en fin stiforbindelse mellem de 21 boliger.

Der var travlhed med indflytningen lige fra kl. 8.00

Fra venstre: Formand Nis Heinsen og Boligsocial medarbejder Lui H. Bruggisser havde travlt med at hilse på og hjælpe sammen med Ejendomsfunktionærerne

Så flot er området blevet, med en hel side af Nipsvej med nybyggeri i perioden 2019 frem til i dag.

Dronefoto: Ove Detlevsen