Tekst & Foto: Johnny Tauman
25. april 2020
Nogle personer fik en gang en rigtig god idé – hvorfor ikke prøve at genoplive de stier, som i mange år havde været anvendt til at drive op til 11.400 okser ad – fra nord til syd.
I århundreder – ja årtusinder – fulgte handelsfolk, studedrivere og rejsende et net af driveveje langs den jyske vestkyst.
Et projekt skabt af amterne og EU
Drivvejen er ca 200 km lang – projektet blev gennemført af amterne, før de blev nedlagt. Siden er Drivvejen blev indlejret i det nu også nedlagte EU-projekt Northseatrail.
Stien går mest i åbent land og kommer aldrig rigtig tæt på kysten , – når man lige ser bort fra V. Vedsted og Hviding Nakke.
Råd og rust
Men hvad skal der så ske med et sådant projekt, når de ansvarlige forsvinder?
Skal træpæle blot blive stående og lige så stille forgå af råd, mens skiltene ruster og lakken skalder af?

Drivervejen fortsætter ind mod øst ved den gamle smed på Varde Landevej (over for den tidligere Brinks Gulvbelægning – nu bilværksted).
Unik perle
Mange drivveje er gået til i tidens løb, men en unik perle findes nord for Ribe – her findes en velbevaret strækning, hvor den offentlige vej endog hedder Drivervej. I dag er den ufremkommelig og helt groet til. Og beboere kan også oplyse, at det er længe siden, at der er kommet nogen forbi – og det er ganske forståeligt!
Fremtiden for pæle og skilte?
Rundt om i landskabet står der mange pæle og skilte til minde om en sti, som nogle entusiastiske borgere fik gennemført. Nu er der ingen, der vedligholder dem – og heller ingen tager beslutning om at demontere pælene og lukke “Drivvejen.

Der blev udgivet en folder, der sporadisk fortalte om Drivervejen – og de seværdigheder mm, som man kunne stifte bekendtskab med. Nogen må have valgt, at det vigtigste omkring Ribe var et billede af Maren Spliids bopæl.
Dagens Drivervej

Drivvejen er ufremkommelig – hvem har ansvaret? – Og vil den kommende Grænsesti lide samme skæbne engang?











































































