Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, torsdag den 17. august

Sommeren går så småt på held, men der er fortsat masser af liv i Ribes gader.

Turisterne flokkes talstærkt i gågaden og på Torvet er der stadig masser af aktivitet.

Selv om vejret ikke har været det bedste set med en almindelig danskers øjne, har det helt klart ikke afskrækket turisterne.

Og i morgen, fredag aften den 18. august, bliver der igen rig lejlighed til at opleve sydlandsk stemning på Torvet.

Her går duoen Møller og Skuldbøl nemlig igen på scenen klokken 18.30 for at spille deres populære repertoire og skabe stemning på Torvet foran Hotel Dagmar.