Tekst og foto: Renè Jørgensen
28. oktober 2019.

Tirsdag d. 12 november fra kl. 10,00 til kl. 12,30/13,00 vil der i Seminariehuset i Ribe være repræsentanter fra Esbjerg Kommune tilstede, når arbejdsgruppen for et aktivitetshus i Ribe præsenterer ideerne.

Det er Bente Jensen og Herdis Skjødt der gennem et par år har prøvet at samle aktiviteterne under et.

På dagen vil der være en del håndarbejde bl.a. patchwork – broderi – strik – hækling og knipling.

Der vil også vises oliemalerier, og der vil være kortspillere tilstede.

Per Quebec Jensen kommer og viser sine ting der er udsnittet i træ.

Der vil blive vist forskellige ting lavet i glas (glaskunst)

Laila Højer Sørensen viser blomsterbinding og kranse.

Ruth Bech Jensen viser hobbyartikler, kort og borddekorationer.

Renè Jørgensen, fotograf, kommer og snakker workshop og fast fotodag for pensionister.

Alle er velkomne og det er kun begyndelsen på et aktivitetssted for + 60 seniorer, og etableres der et aktivitetshus vil der kunne komme endnu flere aktiviteter, dette er kun en opstart, hvor det selvfølge arbejdes videre på at udvikle stedet til et aktivt seniorliv, med gode faciliteter og arrangementer, som er kendt fra både Bramming og Esbjerg, som i dag har aktivitetshuse.

Præsentationen er i Biografsalen i Seminariehuset ved indgang C, lyder det i en pressemeddelelse fra de to initiativtagere Bente Jensen og Herdis Skjødt.