Tekst: René Jørgensen foto: Ribe Bibliotek (pressefoto)
14. januar 2019.
Mød forfatteren Erling Jepsen på Ribe Bibliotek.
Mød forfatteren Erling Jepsen på Ribe Bibliotek den 26. februar 2019 på SeminarieHuset. Foredraget starter kl. 17:00 og slutter kl. 19.00. Der er gratis te/kaffe i pausen. Pris kr. 100,00
Erling Jepsens nye bog, ”Erna i krig”, sender forfatteren en kvinde ud til fronten med et gevær i hånden.
Det er en historisk roman, hvor Sønderjyske Erna tager sammen med sin søn Kalle til fronten, da han indkaldes til tysk krigstjeneste under første verdenskrig. Med underfundig humor fortælles om Ernas bidrag til at tyskerne taber krigen.
Det er ikke småting Erna oplever ude ved frontlinjen med sex, garantchok og råhed. Men først og fremmest er det en roman om moderkærlighed, sønderjysk patriotisme og kvindelist.
Erling Jepsen tager os igen tilbage til sine rødder i den sønderjyske muld, hvor også hans familie var ramt af sin deltagelse ved fronten i 1. Verdenskrig. Hør ham fortælle om hvordan krigstraumerne i familien omsættes til romanen.