Tekst & Foto Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
4. marts 2019
”Anlægget – Jedsted Dambrug – er næsten i fuld drift nu, og vi er begyndt at sælge hver uge til slagteri”, fortæller direktør Tim Holmgaard Petersen, Snaptun Fisk Export A/S til RYK IND RIBE. Direktøren fortæller, at det har været en lang bygge fase, og at han glæder sig til anlægget snart er færdigt. “Det er ny teknologi med en høj recirkuleringsgrad, hvilket kræver meget dygtige fiskemestre.”
Ændrer lagunerne

Lagunerne skal ændres og uddybes

Foreløbig ligger materialerne mellem lagunerne

Gravearbejdet har haft gode vilkår med den milde vinter
Det nye projekt, hvor Jedsted Dambrug ændrer på lagunerne, sker med målet om at rense vandet yderligere, inden det ledes tilbage til Kongeåen. “Vi etablerer et såkaldt flis filter”, forklarer Tim Holmgaard Petersen og uddyber; “Vi har sammen med DTU haft stor succes med at udvikle den type rense anlæg”.

Kongeåen med det nye stryg går tæt forbi dambruget
RYK IND RIBE har planlagt besøg til dambruget for at indhente yderligere viden fra fagpersonerne: en biolog og en dambrugsteknikker.
Reception med åbne døre
Tim Holmgaard Petersen oplyser, at de påtænker at åbne dørene med en lille reception og informere om modeldambruget, når det hele projektet står færdigt.

Der er tale om rigtig mange bassiner i modeldambruget
RYK IND RIBE fik kontakt med direktør Tim Holmgaard Petersen, da han netop var vendt hjem fra deres bedste marked i Japan.










































































