Anmeldelse og foto Hasse Jørgensen, mandag den 23. marts 2026

Man kan roligt slå fast, at modet ikke har svigtet skuespillere og instruktør i DRAKOMIR.

Det skal mod til for et amatørteater at binde an med et stykke som DEN USYNLIGE BY af svenske Astrid Saalbach. Men lad det være sagt med det samme: modet holdt at dømme efter generalforsamlingen mandag aften, og der skal rigtig mange gode og velovervejede undskyldninger til for ikke at gå ind og se dette stykke, når det på onsdag den 25. marts får premiere på byens teater i Rosenalle.

Der blev leveret en pragtpræstation af de fire skuespillere på scenen, og instruktionen var tydeligt lagt i gode hænder hos Thomas Hauger, som efterhånden har erfaringen efter 27 opsætninger. Dertil kommer en meget enkel men for stykket rigtig god scenografi, så det hele går op i en højere enhed.

Det hedder sig, at der er tale om et surrealistisk grumt stykke om livet på et plejehjem, og det er det også. Men det er mere end det. Det er spørgsmålet om vejen til døden, det er spørgsmålet om magt og afmagt, det er spørgsmålet om at fungere i et system, der ikke giver plads til funktion og det er et spørgsmål om at få plads til alle sine gode hensigter, når systemet ikke tillader disse gode hensigter.

Stykket giver i den grad stof til eftertanke.

Som det blev sagt efter generalprøven: der blev ikke grinet meget. Nej, for der er ikke noget at grine af. Der er små sjove episoder under vejs, som giver anledning til et træk på smilebåndet, men det er i alvoren, forestillingens styrke ligger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fra venstre Mette, Helene og Inga

Vi møder Agnete (Helle Hauger), der har boet længe på plejehjemmet. Hun kropsliggør afmagten, umyndiggørelsen og tingsliggørelsen af beboerne. Vi følger hende i hendes udvikling i den gode time stykke varer. Hun er forvirret på grund af tiltagende demens og på grund af de forfærdelige forhold med mangel på personale, lokaler og tid til ordentlig beskæftigelse, som besparelser og indskrænkninger har indført.

Overfor hende har vi teamlederen Inga (Helle Højland), der kører afdelingen med hård hånd. Hun må konstant rette ind overfor forvaltningens evige krav om effektivitet og må finde sig i en umenneskelig overbelægning, med beboere i skyllerum, på gangen osv.

Hendes næstkommanderende Helene (Rikke Sylvestersen) er i en konstant konflikt med teamlederen. Heldigvis for ånden på afdelingen bliver der ansat en ung medhjælper Mette (Alvilde Jensen), som virkelig forsøger at gøre det bedste for beboerne og for ånden på hjemmet. De finer mere eller mindre hinanden.

Cirklen sluttes, da Inga selv bliver beboer på det plejehjem, hun i en årrække selv har ledet på godt og ondt ud fra de omstændigheder, hun nu havde i sin aktive periode.

En absolut seværdig forestilling, hvor det er svært at udpege den bedste præstation. Så det lader jeg være med.

Som skrevet i indledningen: det er svært at finde en undskyldning for ikke at se forestillingen. Stykket har som nævnt premiere på onsdag den 25. marts klokken 19,30, og spiller derefter den 26., 27.  samme tider og 28. og 29. marts begge dage klokken 15.