Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 12. januar

Problemerne omkring stemmeværkerne i den indre by i Ribe vil nu blive forelagt miljøminister Lea Wermelin (S).

Det er det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), der bringer sagen op på ministerens bord efter et møde med erhvervsfisker Gert Mikkelsen, Ribe.

De to skulle egentligt være mødt fysisk i Ribe for at besigtige forholdene omkring stemmeværkerne, men på grund af corona blev det til et telefonisk møde i første omgang. Når smittefaren er mindsket, og det igen bliver muligt at mødes, kommer Anders Kronborg til Ribe for at få en grundigere orientering om problemerne.

De er opstået efter forslaget om, at de danske vandløb skal gøres bedre for fiskebestanden og naturen i det hele taget. Det har medført diskussion om, hvorvidt stemmeværkerne i Ribe helt skal nedlægges.

Snæblen er tilbage

I den forbindelse peger Gert Mikkelsen på, at elektrofiskeri i bl.a. Ribe Østerå og Gelså har vist, at er er både laks og ørreder i de åløb øst for Ribe, og selv om det ikke var snæbel, men fiskede efter, kunne man ved fiskeriet iagttage flere snæbler i vandløbene. Op til 40 blev talt.

– Før 2013, da turbinen i Stampemøllestrømmen blev fjernet og omløbet omkring Ribe blev forbedret, var der ikke snæbel øst for Ribe, men nu viser det sig, at snæblen er kommet tilbage. Ikke i stort tal, men det tager også tid at genopbygge en sådan bestand. Det tyder på, at snæblen er begyndt at bruge omløbet, forklarer Gert Mikkelsen, der tidligere har udarbejdet en række forslag til, hvordan forholdene for fiskene og deres mulighed for at komme op i Østeråen via stemmeværkerne kunne forbedres. Disse forslag har Anders Kronborg fået med til det videre arbejde.

Gert Mikkelsen, hvis familie i mere end 100 år har fisket i å-systemet, konkluderer i øvrigt, at der passerer fisk via stemmeværkerne. Ingen ved, hvor mange eller om det er alle, der kan passere stemmeværkerne, men meget tyder på, at det er mange.

Alt skal undersøges

Gert Mikkelsen peger på, at man ikke kender meget til fiskenes vandring i å-systemet, og han foreslår derfor, at der laves en undersøgelse ved, at nogle fisk mærkes og følges.

– Det er en undersøgelse, der kan laves for mellem 400.000 og 500.000 kroner, og DTU i Silkeborg har både den faglige viden og udstyret. Og min pointe er, at man skal have det hele undersøgt, så man ved, hvad der virker eller ikke virker, inden man eventuelt begynder at bruge en helt masse penge på stemmeværkerne, siger Gert Mikkelsen.

Skal kende problemerne

Den betragtning er Anders Kronborg enig i.

– Når en borger kontakter mig, kommer jeg gerne for at blive orienteret om problemet, og jeg havde et spændende telefonmøde med Gert.

– Jeg er gået ind i sagen, fordi der begyndte at blive en offentlig debat om, hvorvidt stemmeværkerne skal væk eller ej. Stemmeværkerne har stor betydning for den kultursvamp, Ribe er bygget på. De er en del af byens kulturarv, og det lydbillede, de leverer, hører med til Ribe. Det kan alle, der har været i Ribe, skrive under på, siger Anders Kronborg.

Han vil nu orientere miljøministeren om sagen og sikre sig, at der er opmærksomhed omkring de særlige problemer, der er i Ribe.

– Det er muligt, der skal gives nogle dispensationer i Ribe eller foretages nogle justeringer af stemmeværkerne, og jeg vil følge sagen nøje og sikre mig, at man er klare over de problemer, der er, inden nogle skrivebordsgeneraler begynder at komme med forslag om at nedlægge stemmeværkerne, siger Anders Kronborg, der glæder sig til fysisk at kunne komme og besigtige forholdene.

Fakta

Stemmeværkerne i Ribe blev bygget i 1255, da kon Christoffer anlagde dæmningen over åen for at styre vandløbet. Denne dæmning kunne fiskene passere, hver gang Vadehavet steg til plus 1,5 til 2 meter over dagligt vande. Dermed udlignedes højdeforskellen mellem hav og å. Da diget og kammerslusen i 1912 stod færdigt, ophørte denne naturlige udligning af højdeforskellen på vandet øst og vest for dæmningen, og dermed blev snæblen forhindret i at nå side gydepladser i Østeråen.

De tre stemmeværker blev i 1800-tallet etableret som kornmøller,og i 1906 blev Midtmøllen ombygget til el-værk, der blev nedlagt i 1976.