Tekst og foto: Renè Jørgensen
27. februar 2020.

Minimumsnormeringer: Private pasningsordninger.

Når en kommunal dagplejer skifter over at blive en privat pasningsordning, er det samtidigt et farvel til flere krav fra regeringen og kommunen. Det er et goddag til mere frihed til at give børnene den omsorg og pleje, trøst og opmærksomhed, som regeringen med flere ikke anser for en vigtig del i private pasningsordninger og privatinstitutioner. Der er i hvert fald ikke midler afsat til disse grupper.

Men hvorfor blive privat pasningsordning, ja alene ordet pasningsordning viser en afstandstagen til den trygge dagplejebetegnelse, som ellers har været kendt i mange år.

Lad det være slået fast med det samme. RYK IND RIBE ser positivt på den kommunale dagpleje, de ansatte gør det godt, men de er bundet op på regler og ”skal-opgaver”. Det har udmattet flere fra den kommunale dagpleje, og de har valgt en fremtid som privat.

Prøv lige at ”smage” på ordet pasningsordning. Den tidligere Venstreledede regering – godt bakket op af venstrefløjen – ville have begrebet privat dagpleje væk. Den opgave tog kommunerne hurtigt til sig, og ved de kommunale tilsyn blev det forbudt med skiltning om privat dagpleje. Man kunne blive frataget sin godkendelse til pasning, hvis skiltene på husmure og vejen – eller en lille uskyldig sten med kærlige ord fra et barn om den varme dagpleje man satte pris på – ikke blev fjernet.

Men hvem er de egentligt de private? Ribe har flere private pasningsordninger, der hellere vil bruge mere tid på og med børnene end på regler og dokumentation.
Men tag ikke fejl. Læreplaner og dokumentation er også en del af den private pasningsordning. Kravene til godkendelse af dagplejer og pasningsordningerne er forholdsvis ens. Der findes i begge grupper mange dygtige uden en pædagogisk uddannelse, for det er der ingen krav om – men det er pædagoger i begge tilbud.

I vores artikelserie om minimumsnormeringer og følger heraf, besøger vi en privat pasningsordning. Vi ser også på samspillet mellem private pasningsordninger og den kommunale pladsanvisning ved henvendelse til kommunen om pasning. Får man oplyst, at der findes privat pasningsordning i lokalområdet, når man søger en plads, eller skal man selv spørge efter det. Er det et reelt frit valg, i forhold til hvem og hvor man kan få sit barn passet?

Følg debatten på RYK IND RIBEs debatside på FACEBOOK.