Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 2. januar 2023

En brand i et skur på Sennepsmarken i Gredstedbro kunne mandag formiddag nemt have udviklet sig til en større brand. Men en hurtig indsats bevirkede, at branden blev koncentreret til det indvendige af det mindre skur.

Skuret var bygget sammen med to større træbygninger, men det lykkedes Sydvestjysk Brandvæsen at hindre ilden i at brede sig til de to nabobygninger. Træbygningerne ligger op af et parcelhus, men der var ingen fare for, at ilden skulle brede sig til selve huset. Ingen mennesker kom noget til ved branden.