Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 23. september 2022

En mindre brand i en lejlighed på Bøge Alle medførte fredag middag nogen skade på inventaret i køkkenet, ligesom lejligheden blev sodskadet.

Branden opstod på et komfur, men beboerne var snarrådige nok til at smide en spand vand på ilden, så den var gået ud, inden brandvæsnet kom.

– De handlede virkelig resolut, og det skal de have ros for, siger indsatsleder Jan Christiansen.

Ilden havde dog fået fat i en bordplade og emhætten, og det udviklede en del røg.

Brandfolkene kunne nøjes med at konstatere, at ilden var slukket samt at ventilere lejligheden, så røgen kunne komme ud.