Mindeskrift om Farups Villy, som havde nogle unikke menneskelige kvaliteter

Tekst & Foto: Johnny Tauman
3. februar 2023

I maj 2020 bragte RYK IND RIBE en artikelserie med Villy Lønne fra Nr. Farup. Torsdag blev Villy begravet fra Farup Kirke med efterfølgende kaffebord på Farup Fælled. Der var stor deltagelse og mange holdt taler, som bla. omhandlede den muskuløse unge Villy, hvis visioner stoppede brat – men også hvordan han kæmpede sig tilbage til et nyt liv, som bød på gode venner, kontakter og opgaver. Helt til sin død levede Villy op til sit livs motto: Man skal jo holde sig i gang.
RYK IND RIBE bringer her artikelserien uredigeret.

– I Villys køkken er kaffen altid klar, og der er en kommen og gåen. Det er sikkert ikke småting, han har lagt øre til ved sit køkkenbord; men ALDRIG har jeg hørt ham fortælle mig noget om den, der lige gik, eller dem der var på besøg i sidste uge. Han er jordens mest loyale menneske, lyder det fra Elsebeth Helle, som RYK IND RIBE har fået til at grave nogle småhistorier frem om sin gode ven.

Trak piger i fletninger

Det handler om Villy Lønne, Farup, der allerede som elev i 1. klasse på Farup Skole trak pigerne i deres fletninger og fik dem til at tude. Han var en rigtig dreng med smil om læben – og ikke så lidt fræk, lyder det fra Helle, som netop via sine lange lyse fletninger fik sin første kontakt med ham.

Kaffen er serveret

Kaffen er brygget og hældt op. Villy er forberedt på en række spørgsmål, som han har modtaget på sin uundværlige computer. Den står placeret, så han i småpauser kan kikke ud på en imponerende og spændende anlagt have.

Lærer “nusse-Hansen”

– I skolen havde jeg i starten ”nusse-Hansen”, lyder det bramfrit med et stort smil. Jo, vi kom i gang med minderne om en skoletid, hvor øgenavne til lærere var almindeligt. ”Nusse” fik førstelærer Viggo Hansen alene ud fra han hjemstavns by: Nustrup.

Gymnastik og regning

Villy fortæller om lærer Asger Laurberg – en god lærer – og fru Meyer, som  også underviste på Kærbøl Skole – en af de tre skoler i Farup Kommune. På spørgsmålet om, hvad der var bedst i skolen, kommer der bestemt og uden tøven: Gymnastik og regning. Han løfter dog sløret om, at han og sidekammeraten kun løste hver andet stykke hver – og dermed nåede alle stykker hurtigt, men havde så de samme fejl.

Drillerier og “frække ord”

Villy fik kun 7 års skolegang – en skoletid indeholdende en del sjov og ballade. Elsebeth Helle kan her løfte nogle af historierne med Villy, som hun havde et godt øje til. Når det drejede sig om fangeleg – drenge efter pigerne – så løb hun bevidst langsomt, når Villy var fanger.
Hun var også benovet over Villy og drengevennerne, som satte nyankomne lærere og vikarer skakmat med drillerier og ”frække ord”.

Munden blev vasket

– En gang blev Villy slæbt hen til den lange porcelænskumme på gangen ud for klasseværelserne. Over denne vask var der et antal vandhaner, og ligeledes fastgjort 3-4 sæbedispensere med datidens ulækre grønne sæbe, der lugtede grimt, lyder det som optakt til noget af en behandling.
Den kvindelige lærerinde havde grebet fat i Villys arm, og råbte ophidset, at nu skulle han have skyllet munden for grimme ord.
Modvilligt måtte Villy åbne munden, medens hun tappede sæbe ud i den frie hånd.
Derefter blev den flydende sæbe hældt ind i munden på ham, der dog hurtigt blev skyllet efter med noget vand. Og så sagde han noget i retning af  – Ha ! det smagte ikke en gang grimt.
Grinende forlod Villy gangen og gik ud på legepladsen.
1- 0 til Villy- tænkte jeg, der heller ikke kunne lide lærerinden. Villy var ingen tude prins, lyder det fra Elsebeth Helle.

Tre skoler blev til en

Farup havde i mange år tre skoler – Kærbøl Mark Skole, Kærbøl Skole og Hillerup Skole, ind til man besluttede at bygge en helt ny centralskole i Farup. I byggeperioden gik Villy og kammeraterne i skole i Hillerup Skole, hvor de havde 2 lokaler samt et omklædningsrum til rådighed.

Kommune uden ansatte

– Jeg gik i øvrigt i skole fra 1961 til 1966, fortæller Villy, der sammen med familien flyttede ind på gården i Farup i 1954 (købt i 1953). Farup Kommune fortsatte til kommunalreformen i 1970 som selvstændig kommune med kontor uden ansatte på skolen – al arbejdet blev løst af sognerådet.

Butik stank af petroleum

Der var en del handel i Farup på den tid, hvor der både fra bager, brugsforening og en høkerhandel på købmandsgården. Hos sidstnævnte – Lauridsens – kunne man købe petroleum fra en stander lige inden for døren. – Hele butikken stank af petroleum, for der blev jo spildt lidt, klukker Villy. Det var en pumpe magen til dem, man tankede knallerter ved.

Og så vender vi lige tilbage til tiden efter skolen.

Inden vi for alvor tager fat på tiden efter skolegangen, skal vi lige har et par fortællinger med om familien Lønnes store dreng, Villy, som kom fra et religiøst hjem og var fræk alligevel.

“Vildbassen Villy”

Helle løfter her sløret: – Jeg syntes i al hemmelighed godt om ” vildbassen Villy” og var duperet over, hvor ” sej ” han var, og hun giver et præcist indblik i “teenageåret”.

“Flot muskuløs fyr”

– Drengene i klassen gjorde mere og mere for at dupere os piger; og da vi gik i 7. klasse, så vi anderledes på dem. Specielt Villy, da han ikke var en lille splejs (som de fleste drenge), men en flot og muskuløs fyr, der ville forlade skolen efter 7. klasse for at hellige sig landbruget, landsbrugsskolen og militæret, kommer det fra Helle, som også husker, at han i hvert fald ikke skulle følges med de kommende ” realister ” til Gredstedbro Skole.

Skolen var bare noget, der skulle overstås, tror jeg nok, han syntes. Krudtkarle kan ikke sidde stille.

Mange guldkorn

Mens Villy har fortalt om Farup, der i øvrigt også havde egen fattiggård, er kaffen blevet kold. Der kommer simpelthen så mange guldkorn, som skal noteres og huskes.
Som 14 årig gik turen på Efterskole i Tarm i 5 måneder, hvorefter arbejdet foregik på familiens selvforsynende gård med køer, svin og gæs.

Lønnes knægte

Elsebeth Helles far talte ofte ved køkkenbordet om Lønnes stærke drenge; Villy og Bent. Hun husker bla: – Min far ønskede sig selv 3 drenge, men fik kun piger, som han plejede at sige. Han var lidt misundelig og var ikke bleg for at sige: – Nøj hvor var der meget arbejde i sådan nogle knægte, og så var Lønnes arvefølge sikret.
Der var ingen tvivl om, at Villy skulle have landmandsuddannelse, arve den store flotte gård og det halve kongerige (lød det fra Elsebeths far).
-Min far var selv en stærk mand, der kunne gå på hænder- hele salen rundt til gymnastik i forsamlingshuset, og han havde spottet, at Lønnes drenge kunne gøre ham kunsten efter. Den slags gav respekt.

Forskellige job og soldat

Efter at have været ude at tjene, fik Villy arbejde hos Dammann, som lagde asfalt rundt om i landet. Det var et arbejdede, som matchede den stærke gut. Herpå fulgte et år i trøjen på Tønder kaserne og endelig kom uddannelsen på Riber Kærgaard Landbrugsskole.

Badedag blev skæbnesvanger

Eleverne fra 7. klasse var blevet spredt for alle vinde – og kontakten var ikke opretholdt. Derfor fik Elsebeth Helle også beskeden om Villys ulykke på Rømø, da hun en dag var hjemme. Hun skriver her om beskeden og tankerne som ramte hende:
– Villy havde været med nogle venner på Rømø for at bade en varm sommerdag.
Kåd og frisk om han var – sprang han i bølgen blå- den så jo høj ud, som den rullede ind over revlerne.
Der var desværre ikke særlig dybt, så da Villy dukkede under, var der ikke vand nok til hovedspringet; hovedet ramte bunden, og han fik en alvorlig rygmarvsskade.
– Måske ville det blive bedre, sagde Elsebeths forældre. Alle i sognet håbede på et mirakel.

Skabte et helt nyt liv

– Min sorg var stor på hans vegne. Jeg spekulerede meget over, hvad jeg skulle sige, hvis jeg mødte ham – havde ingen andre handicappede venner eller bekendte, husker Elsebeth Helle.
Medens vi andre gamle klassekammerater rejste med interrail, boede i andre lande, tog uddannelse, fik kærester, stiftede familie, måtte Villy skabe sig et helt nyt liv– på resterne af knuste drømme.
Og han gjorde det!

Kom til at køre bil igen

Snakken med RYK IND RIBEs medarbejder ved køkkenbordet handlede jo ikke om ulykken, men et par faktuelle ting blev dog noteret: Villy var indlagt i Hornbæk i 10 måneder – var viljestærk og fik opbygget en række færdigheder, som bla. gav ham mulighed for at genoptage bilkørsel. Det er nu desværre stoppet inden for de sidste par år pga. en skade, men bilen holder stadig i garagen og kan benyttes ved transport.

Hjertet faldt for Farups historie

Mød Villy i tiden fra 23 år – hvor han har placeret sig centralt i Farup – og har kortlagt og registreret over 300 huse.

Viljestærk – og vedholdende!

Det er to af de bærende kræfter, som har skabt et anderledes, men dynamisk liv for Villy, der tog på rejser og fik bygget sit eget hus.
Han ydede en kæmpe træningsindsats – og den gode historie handler om, at han i mange år drønede ud til diget og retur på en håndkraft-drevet kørestol, så snart lærken slog sine første triller.
Motto: Man skal jo holde sig i gang.

Pragtfuld have

Og naturens æstetik betyder rigtig meget – og derfor står den uundværlige computer jo også som beskrevet tidligere med udsigt til en pragtfuld have. – Jeg har brugt en del penge på haven, hvor der er både rislende vand, de smukkeste træer og blomster.

Rom-elskere og vild dans i køretol

Og de gode historier står i kø – og vi vil i RYK IND RIBE dykke dybere ned. Hvad fx med smagsklubben for rom-elskere eller hans begejstring for dans og musik. – Han har ofte danset så vildt til bal i forsamlingshuset, at kørestolen væltede, lyder det fra Elsebeth Helle, som har haft en langt venskab – ikke mindst siden 25 års konfirmandtræffet.

Fortræffelig udi bagekunsten

Som nævnt trænede og genoptrænede Villy målrettet – og han fik flere kræfter i sine arme og sørgede selv for de huslige pligter med både varm mad og de lækreste kager. – Er det ikke bare svært, har været det gængse spørgsmål, men svaret var ikke til at tage fejl af: Nåerhh….. jeg har jo tiden til det.

Børnenes ven

Villy er børnenes ven – der vist ikke findes et barn i Farup, som ikke har holdt til ved Villy i et eller andet omfang. Hvor forældrene jo ikke var hjemme efter børnenes skoletid, og derfor heller ikke var der til at ” lægge øre til ” eller hygge med en tår saftevand, is eller småkage, hjælpe med en skoleopgave – så vidste de jo at Villy var hjemme.
Elsebeth fortæller, at hun under ” gåture ” med Villy mærker, at de unge/yngre hilser og er glade på Villy, og han spørger næsten altid lige ind til noget i deres liv.

Flot tale til Villy

På guld konfirmand-træffet sagde Elsebeth i en tale: – Du fik ikke dine egne børn Villy, men du har haft alle andres, og DET betyder også noget i en fortravlet verden med ophængte forældre. Vi er alle rigtigt glade for de engagement (og så var der naturligvis Villy, der sørgede for at træffet blev til noget).

Vellidt redaktør

Og her på falderebet skal der også lige vendes venskaber og sognebladet Marsk og Muld. Villy Lønne varetager redaktørarbejdet på fornemste vis – og ønsker du at studere det flotte og velskrevne sogneblad, så ligger de tilgængelig på nettet.  http://www.farupsogn.dk/index.php/marsk-og-muld

Vennerne er trofaste

I nabolaget – og ja i hele Farup – har Villy en masse venner. Det er både på sin egen alder og lidt yngre.
Besøget hos Villy bliver afbrudt, da en gammel kammerat fra Odense kommer på besøg – og inden længe kommer sosu-assistenten forbi.

Fortsætter samarbejdet

RYK IND RIBE er glad for at vi fik en aftale om, at Villy vil hjælpe til med viden om Farup sogns gårde og bygninger (gamle skel, udflyttergårde, familieskaber og historie – som nu i historierne om Fokus på Varde Hovedvej)

Tak for kaffe!