Tekst og foto: René Jørgensen
23. december 2018.

Min jul i Tyskland Nordtyskland – i slutningen af halvtresserne.

Der var småt med penge i efterkrigsårene – og vi var mange børn – på det her tidspunkt 6 . Men min mor formåede at gøre julemåneden til noget særligt. Min far havde ikke så meget at gøre med det- som regel var han også ude at sejle.

Julemåneden startede med den første søndag i advent. Der blev sat en stor adventskrans op under loftet – pyntet med fire røde glaskugler og lametta.

Det aller vigtigste var dog en stor tallerken fyldt med nødder, honningkager, lidt slik. Den blev kaldt ”Der bunte Teller” – fordi der var så mange ting på. Om eftermiddagen blev den så fortæret , mens det første lys blev tændt. Mine bedsteforældre, som også boede hjemme hos os, deltog også.

Sådan foregik det hver eneste søndag i december.

Der var som sagt ikke mange penge at rutte med. Vi havde en tavle , hvorpå min mor hver eneste dag tegnede julemotiver – det var så vores adventskalener. Så oprandt den 6. december – dagen, hvor Nikolaus kom forbi !! Vi havde stillet vores hjemmesko frem – og dagen efter var der lidt godter gemt deri.

Vi gik i henholdvis dansk børnehave/skole – da vi tilhørte det danske mindretal. Derigennem kom vi i kontakt med den danske jul – og det har påvirket vores jul en del.  Vi lærte danske julesange at kende og pyntede op med de ting, vi fik med hjem derfra- bl.a. kravlenisser, som ikke fandtes i tyske hjem. Så det var noget særligt hos os.

Op til jul øvede vi børn os på tyske digte. De små børn kunne måske lære to til tre linier udenad – hvorimod de største havde lange digt med mange vers.Jeg kommer tilbage til, hvorfor vi gjorde det.

I vores landsdel var der en del familier, som spiste grønkål juleaften. Den blev forberedt på flg måde : De største børn hjalp til med at plukke grønkålen, som vi fik hjem i stokke. Så blev kålen kogt i mange timer. Der blev tilsat røget hamburgryg ( Kassler) , røget svinekæbe og til sidst røgede kogepølser. Min mor tilberedte kålen dagen før juleaften, så der duftede af julemad.

Når maden kom på bordet, blev den serveret med brasede kartofler og brunede kartofler, og kødet kom på fade.

Så kommer vi til selve juleaften : der var to etager i vores lille hus- så den dag var vi børn henvist til at tilbringe formiddagen på 1. etage, mens forældrene gjorde julestuen klar nedenunder. Vi fik tiden til at gå med spil etc..

Da der var småt med plads, stod juletræet på en skammel op i et hjørne- pyntet ned lametta, lys og nogle af vores klip.  Hvert barn havde så en ”plads”, hvor gaverne var stablet op. Gaverne var ikke pakket ind – på nær den, som kom fra min moster i Danmark. Den så vi altid frem til !! Som regel var det praktiske ting : ny sweater eller andet tøj-men der var også legetøj.  OG det bedste igen : hvert barn fik sin egen ”bunte Teller ”, som man kunne spise,når man havde lyst. Vi fik jo ikke så meget sødt dengang, så det var noget, vi så frem til !!

Så selve juleaften : Når det begyndte at blive mørkt, fik vi vores fineste tøj på, og så måtte vi komme ned til det tændte træ !  Den mindste først, så den næste…

Foran træet sang vi nogle få tyske sange: bl.a Oh Tannenbaum, Stille Nacht..

Så kom tidspunktet, hvor vi skulle fremsige vores digte. Igen den mindste først, og så deropad. Det tog jo lidt tid, og imens ”scannede” vi de stabler af gaver, for at se, hvor ens egne gaver lå. Så blev det endelig ”Bescheerung” – dvs gaveuddelingen !!

Når det hele var overstået, kunne vi sætte os til det fint pyntede julebord, for at spise det dejlige måltid !! Traditionen med at spise grønkål juleaften, har vi alle taget med os til Danmark –og også tredje generation er glad for den.