Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. juni 2025

Omkring et halvt hundrede beboere var mødt frem til Grundlovsmødet i de nye havefaciliteter hos Andelsboligforeningen Gl Stadion afd. 1.
Medlem af havegruppen Conny Knudsen fremviste med en vis stolthed, hvordan der var skabt nogle fantastiske rammer, som en donation fra Nordea Fonden på 341.037 kr. gav mulighed for at udføre. Alle penge er endnu ikke anvendt, men der er ønsker og ideer, som bliver udført.

Klokke kan kalde til sammenkomst

Conny startede med at ringe med klokken – og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at i dag betød det, at foreningen ville give en omgang samt grill pølser – senere kage og kaffe. – I fremtiden kan en klokkelyd betyde, at der er mulighed for en uforpligtende sammenkomst, der kan styrke sammenholdet og samværet mellem beboere i de to afdelinger, lød det fra Conny Knudsen. Hun pegede også på de mange muligheder for at opleve / mærke biodiversitet med masser af insekter, bier, sommerfugle, blomster og træer. Flere beboere kom med gaver, som skal i jorden!

Byrådsmedlem Karen Sandrine i samtale med Rene Madsen, Kredsmedlem i Andelsforeningernes Fællesrepræsentation

Til at holde grundlovstalen havde foreningen inviteret byrådsmedlem Karen Sandrini, som holdt en berigende tale om bl.a. §  77 – ytringsfriheden og ikke mindst de digitale medier som meningsdannere.
RYK IND RIBE bringer her hele talen, idet den har mange væsentlige pointer, som ikke blot skal forsvinde ud i intetheden. Nyheder er ofte flyvske og kortsigtede, hvor personer fx bliver digitalt dømt. Du kan læse talen herunder:

Grundlovstale med overskrift
– Det laver jeg normalt ikke – men denne hedder § 77

I dag er det den 5. juni. For nogle er det Fars Dag – en dag til ære for fædre og papfædre. For andre er det en fødselsdag, og for mange er det måske bare endnu en almindelig hverdag. Men én ting, mange bemærker i det danske bybillede, er flaget, der vajer, og ordene: Grundlovsdag.

Her i forårsmånederne får vi ekstra fridage, hvor vi fejrer højtider med dybe rødder i vores kultur og historie. I skolen bliver disse dage nævnt til morgensamling, hvor eleverne kort bliver mindet om, hvad de repræsenterer. Nogle lytter opmærksomt, mens andre måske tænker på, hvad dagen kan bruges til: en legeaftale, en familietur – eller som ved pinse – en tur i Tivoli.

Retten til selvbestemmelse

Men uanset hvad fridagen bruges på, er det netop friheden til at vælge, der er kernen i det, vi fejrer: retten til selvbestemmelse. I Danmark har vi demokrati. Det er et ord, vi ofte hører, og de seneste år har det fået fornyet aktualitet. I min egen barndom i 80’erne talte man ikke nær så meget om demokrati, fordi det næsten blev taget for givet. Vi var stadig præget af eftertiden af 2. verdenskrig og havde en stærk tro på de værdier, der voksede frem i dens kølvand.

Politisk var fronterne klare. Man vidste, hvor man stod: med landmanden og købmanden på den ene side – og arbejderne på den anden. Men det vigtigste var, at man havde ret til at tage stilling. Til at mene noget. Til at ytre sig.

§ 77 i Grundloven

På Christiansborg ligger en særlig bog: en trykt udgave af Danmarks Grundlov. Det er dog kun en kopi. Den originale, historiske grundlovsbog opbevares i Rigsarkivet – godt bevogtet og bevaret for eftertiden.

”Grundloven er ikke let læsning,” som en af mine tidligere elever engang sagde. Nej, den er skrevet i et formelt og gammeldags juridisk sprog, men dens betydning er afgørende. En af de vigtigste bestemmelser i hele bogen er § 77, som lyder:

“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Oversat til dagligdags sprog betyder det: Du har ret til at sige, hvad du mener – men du bærer ansvaret for det, du siger.

Det er en frihed, der ikke findes alle steder i verden. Og det er en frihed, der skal bruges med omtanke. For ytringsfrihed er ikke retten til at såre, true eller lyve – det er retten til at udtrykke sine tanker, sine følelser, sine holdninger – med respekt for fællesskabet og den enkelte.

Brug jeres stemme: Tal fra hjertet.

At sige sin mening kræver mod. Det kræver også integritet. Det handler ikke kun om at tale – men om at gøre det ordentligt. Ikke at råbe højest, men at tale klart. Ikke at lukke ned for andres synspunkter – men at lytte og svare.

Det er vigtigt, at vi lærer det fra barnsben. At man ikke må lyve, at man skal være ærlig, og at man kan blive holdt ansvarlig for sine ord. For en mening har vægt – og kan såre, påvirke og forandre.

Så derfor: brug jeres stemme. Tal fra hjertet. Stå ved jeres overbevisning. Men gør det med respekt og med bevidsthed om, at ord kan bygge broer – men også bryde dem.

For der, hvor man må tale frit – dér kan man leve frit. Og et frit liv er mere værd, end vi ofte husker i hverdagens travlhed.

§ 77 i Grundloven har en særlig betydning for mig, og sikkert også for jer. Den danner fundamentet for ytringsfriheden – en frihed, der i en tid præget af sociale medier og digital kommunikation fremstår både mere værdifuld og mere udsat end nogensinde før.
Jeg spurgte Chat Gpt hvordan man man oversætter §77 til børnesprog. Her svarede den: Den sagde: Du har ret til at sige, hvad du mener – men du må ikke mobbe eller lyve om andre.

Forudsætning for debat

I dag publiceres billeder og tekster i en hast og en mængde, som intet samfund tidligere har været vidne til. Ofte er det, der lægges op, en iscenesættelse, en fordrejning – og i værste fald en bevidst løgn. Det, vi ser, er ikke nødvendigvis virkelighed, men en konstrueret version af den. Det skrevne ord kan være udsprunget af én enkelt persons subjektive oplevelse – eller af en fuldkommen ubegrundet konspirationsteori.

Det er ikke blot skadeligt for den enkelte, der måtte blive hængt ud, misforstået eller digitalt dømt. Det er også dybt undergravende for det demokrati, vi ellers værner så højt om. Når borgerne ikke længere møder information med kritisk sans, og når digitale sandheder spredes uden filter, svækkes grundlaget for en oplyst og ærlig offentlig debat.

Hvor er den redaktionelle intuition?

De traditionelle medier – aviser og journalistiske institutioner – står i dag under et pres, de næppe tidligere har kendt. Netmedier og digitale nyhedsplatforme har overtaget store dele af opmærksomheden. De er moderne, tilgængelige, kan læses uden abonnement og kan fremme værdige diskussioner.

Når de lukkede artikler afholder folk fra nyheder og når dybdegående journalistik erstattes af overfladisk overskriftslæsning, opstår et nyt problem: Meninger formes ud fra rubrikker, ikke realiteter. Så hvor er det journalistiske håndværk og stoltheden om at informere befolkningen i relevante samfundsforhold? Hvor er den redaktionelle intuition?

Endnu mere bekymrende er det, når læsere kommenterer artikler, de aldrig har læst. De diskuterer på baggrund af en antagelse – ofte uinformeret og unuanceret. Hvor bliver den journalistiske integritet og redaktionelle stolthed af, når det er kommentarfeltet, og ikke indholdet, der sætter dagsordenen?

Det frie ord er en forpligtelse

Ytringsfriheden skal beskyttes, men den må aldrig forveksles med retten til at sprede misinformation uden ansvar. Demokratiets overlevelse afhænger ikke af hvem, der råber højest under et opslag, men af om vi som borgere forstår at bruge vores stemme med ansvar og respekt og journalisterne formår at skrive relevante historier med kvalitativt indhold og overskrifter i stedet for masseproducerede sladder, de håber på nogen gider at læse.

Det frie ord er ikke blot en ret – det er en forpligtelse. Så brug det – men brug det med omhug og respekt.

Tak for ordet – og glædelig Grundlovsdag.