Tekst og foto: René Jørgensen
16.december 2018.
Min barndoms jul
Min opvækst foregik i det daværende Sovjetunionen. Under det kommunistiske styre var religion og dermed julen ret ildeset – for os var nytårsaften den store højtid. Som barn så jeg altid frem til nytår, julemanden og selvfølgelig gaven under juletræet.
Mine minder om Nytåret indeholder ferie og eventyr. De fremkalder uforglemmelige følelser og indtryk. Minderne indeholder smukke juletræer pyntet med legetøj i mange farver – blinkende lys og julemanden med sin store pose gaver.
De voksne undgik de altid tomme butikker i deres jagt på de velsmagende godter til bordet.
Børnene hvilede i rolig forventning om de gaver, der øjensynligt ventede under det dekorerede træ. Helt op til en uge før nytår blev gaverne med nænsomhed placeret under træet.
Hver eneste familie havde sin måde og sine nytårstraditioner. Dog er der som i Danmark ting, der er helt essentielle som et dekoreret juletræ, et festligt bord og de ønskede gaver. I min familie havde vi altid et juletræ. Pyntet med smukt iriserede julekugler, som mine forældre altid hang i toppen af træet. Min opmærksomhed var mere rettet mod gaverne under træet.
Nytåret var i min barndom ikke bare en privat foreteelse. Et kæmpe rigt dekoreret juletræ foran byens Kulturhus fortalte alle, at nytåret nærmede sig.
Som i Danmark afholdtes der på skolerne forskellige jule/nytårs arrangementer i tiden op til højtiden.
Jeg husker der hvert år blev afholdt traditionelle julefester i skolerne. Til festen skulle alle børnene være i karneval kostumer, og de organiserede konkurrencer om bedste nytårsdragt. Det mest usædvanlige og mest interessant kostume modtog en præmie og en gave fra Julemanden. Børn og forældre forsøgte meget hårdt at portrættere snefnug, kanin, ræv, astronaut, ridder osv. Jeg ville gerne være en dukke, da jeg var i 3 klasse, jeg kan huske, at min mor sad næsten hele natten og syede mit kostume – en kjole fremstillet af gazebind og pyntet med skinnende stjerner. Jeg kan stadig huske hvor glad og stolt jeg var.
Iklædt denne hâute couture kreation fra min mors hånd modtog jeg både en præmie og en gave samt blev udnævnt til årets Sneguritska (Julemandens barnebarn) – jeg genkalder mig med stor glæde min stolthed over min dygtige og omsorgsfulde mor.
Selv om julen ikke altid kaldes jul og har et religiøst skær over sig, er julens vigtigste budskab menneskers kærlighed til hinanden og lysten til at hjælpe uanset hvilke muligheder man har..
4. søndag i Advent skal vi høre om Karen Reinkes jul som barn og ung Tyskland.
