Tekst Hasse Jørgensen, fotos Ove Detlevsen, mandag den 23. august

Esbjerg Kommune har gang i mange tiltag for at øge biodiversiteten, men det største projekt er givet gårdejer Anders Flensburgs store projekt Klimagården, hvor landbruget drives efter helt nye principper i et såkaldt Permeco-model.

Det fik miljøminister Lea Wermelin (S) og en række lokale politikere lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med, da ministeren og de lokale politikere var på besøg på Klimagården i Nr. Farup. Og ministeren var imponeret over det arbejde, der udføres på Klimagården.

92 kommuner i landet har tilmeldt sig miljøministeriets konkurrence om mere biodiversitet i land, og blandt de 92 kommuner er Esbjerg. Og Lea Wermelin er netop nu på en rundtur til samtlige 92 tilmeldte kommuner for at danne sig et indtryk af, hvad der sker på området og eventuelt få gode ideer med hjem.

Og en af de og de ideer er Anders Flesnburgs ide om et landbrug efter Permeco, der kort fortalt tager sigte på at bedre både biodiversiteten og dyrevelfærden. Et projekt, som også forskere fra universiteterne i Århus og Odense er involveret i.

Anders Flensburg viste selv rundt på gården, og politikerne var begejstrede for det, de så.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ministeren i forbrunden med Anders Flensburg til venstre og borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Rundturen startede med, at borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) fortalte om de mange tiltag, der laves i Esbjerg kommune for at bedre biodiversiteten. Det være sig plantning af evighedstræer, lange blomsterbånd, udarbejdelse af idekataloger til borgere, der gerne vil være med i arbejdet, oprettelse af frøpuljer samt inkludere problemerne med biodiversiteten i undervisningen i folkeskolerne.

Ud over miljøminister Lea Wermelin og borgmester Jesper Frost Rasmussen deltog bl.a. folketingsmedlem Anders Kronborg (S), formanden for udvalget for plan og miljø, Karen Sandrini (S) og miljøchef Christina Føns.

Et flot mark, der gavner biodiversiteten.