Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. september 2021
Mange unge drenge ønsker sig en knallert – ikke mindst, hvis man bor et stykke fra byen. Men sådan er det ikke med Mikkel, som bor på Tøndervej i nærheden af den gamle skole i Egebæk.
Han har nemlig egen traktor, som han dagligt bruger som transportmiddel til og fra arbejdspladsen hos Obbekær Vognmandsforretning.
Mikkel fortæller til RYK IND RIBE, at det er fedt at kunne sidde i sit førerhus i al slags vejr – og afslører samtidig: – Jeg har slet ikke knallert kørekort, men derimod førerbevis til den gamle Case traktor fra 1985, som jeg har total renoveret sammen med min far.
Mikkel har taget grundskolen i Egebæk- Hviding og afsluttet sin skolegang på Vittenbergskolen. Han har valgt at prioritere ”det frie liv” med en elevuddannelse – og jonglerer på fornemste vis gummigeden, som han henter træmaterialer med til den store sorteringsmaskine.
- Mikkel nyder at arbejde hos firmaet – har tjek på sorteringsarbejdet
Når Mikkel bliver 17, gælder det så kørekort til personbil – og drømmene peger mod lastbilkort med hænger.