Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
3. januar 2025

– Drømmer du også om en årligt tilbagevendende koncert i Kongeåhallen? Så er den nu, vi skal vise, hvad vi kan, skriver styregruppen bestående af Brian Kulmbach, Søren Schmidt Christiansen og Bo Tauman.
Lørdag d. 1. februar inviteres der til en uforglemmelig aften fyldt med legendarisk musik og fællessang i Kongeåhallen! Kom og oplev “Midt Om Natten”.

En fest med alle klassikere

Søren Schmidt Christiansen fortæller følgende om Kim Larsen Kopiorkestret: – De mestrer de største hits fra Gasolin-tiden og helt frem til Kjukken. Det bliver en fest, hvor du med garanti kan synge med på alle de klassikere, vi elsker!

Og budskaberne går lige ind:

  • Kom tidligt og få en god plads!
  • Forsanger Poul Nielsen vil med sin autentiske “Larsen”-vokal og bandets energiske performance tage jer med på en rejse gennem ikoniske danske mesterværker.
  • Stemningen vil være i top, dansegulvet fyldt, og der vil være masser af smil fra både band og publikum

Brian Kulmbach og Bo Tauman oplyser, at Dørene åbner kl. 19:00, og fortsætter: – Vi glæder os til en aften fyldt med musik, glæde og godt selskab. Festen slutter kl. 01:30.

Priser og pakker

MIDT OM NATTEN

Billetpris: 145,- + gebyr. (Normalpris:  275,-)

BORDPAKKER

Gør koncertaftenen ekstra mindeværdig med en af de eksklusive bordpakker! Få dit eget ståbord hele aftenen og oplev musikken fra en særlig plads med dine venner.
Med bordpakkerne er der adgang til vin- og drinkspakker, så yndlingsdrinks kan nydes uden at skulle stå i kø. Det perfekte valg for dem, der ønsker at feste komfortabelt og med lidt ekstra luksus.

Salget går godt

Søren Schmidt Christiansen siger til RYK IND RIBE, at der stadig er ledige billetter til koncerten, mens der er begrænset antal borde tilbage.

Overskud fordeles ligeligt

Overskuddet går tilbage til fællesskabet og fordeles ligeligt mellem:

  • Gredstedbro Gymnastikforening
  • Kongeå Håndboldklub
  • Gredstedbro Boldklub
  • Gredstedbro Borgerforening

Billetter kan købes via linket: MIDT om NATTEN