Tekst og foto: René Jørgensen
25. september 2024.

Midlertidige nye lokaler betjener Sydjysk Sparekasses kunder i Saltgade

Sydjysk Sparekasse Ribe er flyttet midlertidig til lokalerne hvor KOP & KANDE havde forretning.
Vi får snart egen erhvervsafdeling, og det betyder, at der vil være 14 medarbejdere i afdelingen, fortæller afdelingsdirektør Emil Winter Jørgensen. Vi styrker vores afdeling i Ribe med en erhvervsafdeling, og det kræver mere plads end det vi har i dag, derfor bygges der om i de gamle lokaler, i to etager.

Emil Winter Jørgensen forventer at flytte tilbage til de gamle lokaler i Saltgade igen i december i år.

Med udvidelsen af en erhvervsafdeling, styrkes afdelingen i Ribe med en endnu bedre service for erhvervskunderne, og der bliver ansat tre nye medarbejdere.

Nye medarbejdere:

Jane Beier Andersen, i dag afdelingsdirektør i Sydjysk Sparekasse i Haderslev.

Jane Beier Andersen bliver afdelingsdirektør for erhvervsafdelingen og souschef under Emil Winther Jørgensen.

Fra afdelingen i Esbjerg kommer Anders Aarhus og Kent Kierkegaard Jensen.

De tre nye medarbejdere. Fra venstre: Kent Kierkegaard Jensen, Jane Beier Andersen og Anders Aarhus