Tekst & Foto: Johnny Tauman       Dronefoto: Ove Detlevsen
5. august 2019

Tidsplaner kan ændres, når der opstår uforudsete hændelser – fx. et digestykke bag ved Skovgrillen.

Diget, som har bremset en del af arbejdet

Vejdirektoratet har af Esbjerg Kommune fået dispensation til at nedlægge et digestykke ved Skovgrillen for at kunne anlægge den nye boligvej mellem jernbanen og Skovgrillens parkeringplads. Danmarks Naturfredningsforening har påklaget denne dispensation, som nu skal afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. “Behandlingstiden kendes ikke øjeblikket, men kan vare nogle måneder”, oplyser projektleder Mike Boesen til RYK IND RIBE. Det betyder samtidig, at tidspunktet for ekspropriationen langs Plantagevej er udskudt.

Der skal laves en transportvej til Stærevej og den “private boligvej”

Hvis Vejdirektoratet får medhold, skal der fældes nogle træer, før tilkørselsvejen til Stærevej og den nye “private boligvej” kan etableres.

Indtil videre får træerne lov til at blive stående – men her skal tilkørselsvejen til Stærevej og “den private boligvej” anlægges på et senere tidspunkt, hvis der gives dispensation hertil.