Tekst Torben Ravnborg Nissen, pressefoto, onsdag den 7. oktober 2026
Michel Belli Duo har taget hul på deres efterårsturne, og her gæster de også Brorsonsminde i Ribe. Det er torsdag den 29. oktober kl. 20.00.
I en blanding af egne sange og sange fra faderens mangfoldige bagkatalog er der lagt op til en nostalgisk og blandet musikalsk aften, der svinger fra det stille til det mere up-tempo. Michel kopierer ikke sin fars sange, men har givet dem nyt liv i sine egne fortolkninger i dyb respekt for den arv, han nu forvalter.
På duotouren får blandt andre Ulven Peter, Helt Igennem Respektabel og Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs nyt liv. Det er ikke et forsøg på at genskabe Peter Bellis koncerter, men på at finde en ny vej ind i sangene. Michel synger dem med sin egen stemme og sit eget udtryk – med respekt for arven, men uden at stå i skyggen af den.
Historierne mellem sangene
Det intime duoformat gør, at artist og publikum kommer helt tæt på hinanden. Mellem sangene krydres musikken med anekdoter og fortællinger fra et liv i og med musik fra fødslen. Historier fra Michels eget liv og de mange minder flettes sammen i en nærværende fortælling.
Det er en Michel Belli-aften med stor kærlighed til og hyldest af faderen.
Arrangør: Kultur i Ribe i samarbejde med Brorsonsminde
Dørene åbner kl. 19.00
Arrangementet starter kl. 20.00
Link til billetter: her





































































