Tekst Hasse Jørgensen, foto Les Kaner, tirsdag den 3. februar 2026

Ældreminister Mette Kierkgaard, der bor i Kærbøl nordvest for Ribe, ønsker at udtræde af regeringen.

Det meddeler statsministeriet her tirsdag morgen i en pressemeddelelse, og udtrædelsen af regeringen finder sted allerede i dag.

Statsministeren vil med baggrund i Mette Kierkgaards ønske derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen, der er fra Tønder, udnævnes til ældreminister.

Statsministeren præsenterer den nye minister for Hans Majestæt Kongen kl. 11.30. Der vil efterfølgende være et kort doorstep på Amalienborg Slotsplads.

Afgående ældreminister Mette Kierkgaard vil blive modtaget i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 12.30. Der vil efterfølgende være ministeroverdragelse i Ældreministeriet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Årsagen til afskedsbegæringen menes at være personlig.