Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
fredag d. 5. april 2024
Mesterstrikkeren Albert og kontrabassen Ælse – det lyder som et eventyr for børn, men det er det ikke. Det er nemlig et eventyr for voksne – strikkeinteresserede jazznydere.
Torsdag aften havde Kulturnatten og Ribes Broderi & Garn inviteret alle interesserede til en finurlig, vild, skæv og helt vidunderlig aften om unge Alberts Reinholdts eventyrlige liv genfortalt som røverhistorier med filosofiske betragtninger om kreativitet, kærlighed og glæden ved at kunne se skønheden i det ufuldkomne.
Albert Reinholdt er vokset op med jazzmusikken i den lille by Tværsted i Nordjylland. Her levede han gennem barndommen og skoletiden som enspænderen, der elskede sin kontrabas, som i gymnasietiden lærte at strikke som et kontaktmiddel til de 24 piger i strikkeklubben og som siden hen udviklede dette tidsfordriv til noget, der ligner en livsform.
Ælse er en kontrabas og Albert er musiker og strikkedesigner. Lige nu rejser de rundt i hele landet med jazz-strikke-foredraget Contrastrik og lad det være sagt med det samme: Der var flest kvinder til stede i Hotel Ribes store sal. Faktisk kun i alt 3 mænd op imod 80 kvinder. Strikning er jo her til lands primært en kvindeting, men det forlyder at yngre mænd i stigende omfang har fået øjnene op for strikningens glæder.
Albert har i hvert fald fat i noget. For den delvist konservatorieuddannede bassist er jazz-improvisationer og strikkeimprovisationer to sider af samme sag. Rytmen og det at tælle og gentage forløb er gjort af samme form for kreativitet.
Forskellen på de to udtryksformer er, at fejl har forskellige konsekvenser. For i musikken forsvinder fejlen igen med det samme, mens den i strikketøjet bliver indlejret for evigt. Eller det vil sige: Hvis man insisterer på at ”spille efter noder” og strikke helt 100 % perfekt efter opskriften, så må man pille op. Men hvis man er med på at improvisere, så kan en striktrøje ende med at blive en helt anden end den, man gik i gang med. Det skal man kunne rumme. Det giver styrke at kunne bære sine fejl.
Hvis man skal være lidt ”moderlig”? – og dette må virkelig kun opfattes som et velment råd til et sprudlende talent: Musikken er i top, strikketalentet er det samme. Fortællingerne, røverhistorierne og de filosofiske betragtninger er fantastiske, men et kursus i fortælleteknik kunne, oven på alt det andet, være det, der fik Contrastrik, Ælse og Albert helt op i en nyskabende mesterklasse.
Dejlig musik og fællessang, gode historier, strikdesign i skønne farver og materialer og rigtig godt selskab. Tak til Anne Reinholdt og Kulturnatten for et godt initiativ.
