Tekst & Collage: Johnny Tauman Foto: Erik Blume Jepsen
28. juli 2024
– Vi havde en rigtig god aften, sol og næsten ingen vind, indleder Kjeld Andreasen sin fortælling om en sangaften på diget ved Ribe Kammersluse. Omkring 120 var mødt frem – og kunne ud over sangen nyde den fantastiske udsigt over Vadehavet. – Først sang og spillede Peter Gertov og datteren Maria tre sange for os, fortæller Kjeld og fortsætter: – Derefter sang vi alle fra et omdelt sanghæfte!
I indbydelsen var der lagt op til, at gæsterne kunne tage en madkurv med. Det havde mange gjort – og under indtagelse af diverse lækkerier fra de medbragte kurve, blev der også tid til en god hold snak.
Herefter fulgte igen sange med Maria og Peter samt fællessang. Seancen varede omkring fem kvarter.
– Vi sluttede af med Nu er jord og himmel stille, – det var så stemningsfuldt, siger en tilfreds Kjeld Andreasen til RYK IND RIBE.