Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, fredag den 22. november 2024
Ribe Domsogns menighedsråd har torsdag den 21. november konstitueret sig for den kommende valgperiode 2024-2028. Den nye valgperiode starter ved kirkeårets start, 1. søndag i advent.
Ved valgforsamlingen den 17. september ønskede 5 nuværende medlemmer af menighedsrådet ikke at opstille til genvalg. Det kommende menighedsråd består derfor af 3 tidligere og 5 nyvalgte medlemmer.
Ribe Domsogns menighedsråd konstituerede sig som følger for valgperioden 2024-2028: formand er Katrine Lund Jørgensen, næstformand er Steffen Bendix Pedersen og kasserer er Henning Kruse.
Både Katrine Lund Jørgensen og Henning Kruse er medlemmer af det nuværende menighedsråd, mens Steffen Bendix Pedersen er nyvalgt i det råd, der tiltræde 1. søndag i advent.