Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. august 2024
Hvem har mon ansvaret for at vedligeholde Mellemslippe i Ribe!
Den ekstreme sommer har gjort det muligt for selvsåede frø at skabe en vækst ud over det sædvanlige – også i Fiskergade ses en ændring.
RYK IND RIBE hører ofte fra vore læsere om manglende vedligeholdelse af såvel kantsten ved større veje – men også hække, cykelstier i fx i det ældre Nørremarken trænger til en kærlig hånd.
Langs Skibbroen er den helt gal – men der er klippet grøde / planter i åen frem mod Ringbroen! Der skal virkelig gøres en indsats – og så vil nogle sikkert mene – lad det hele bare gro til – Esbjerg Kommune har ikke råd til at holde og trimme.
Til det kan RYK IND RIBE oplyse! Alle indfaldsveje i Esbjerg trimmes – og ofte ses de små køretøjer fra Entreprenørafdelingen køre i bybilledet. Hvor der er vilje – er der også en løsning, som naturligvis koster penge og mandskab!
Private har også opgaver
MEN, MEN! Der er også mange private og virksomheder, der har udearealer ved offentlige veje og fortove, som skal sørge for vedligeholdelse og få trimmet / klippet hække, buske og træer!
Ved en samlet indsats kan byen atter fremstå flot og imødekommende – og alt kan ikke blot “fejes under gulvtæppet” med begrebet: biodiversitet!
Dagsaktuelle fotos
RYK IND RIBE har efter aftale med Kim Lauridsen, der som bekendt dagligt vandrer mange kilometer i Ribe og omegn, fået en række optagelser fra i dag – tirsdag d. 6. august!
Første fotoserie er fra Langelinje!
En stor opgave
Tvedgade
I Tvedgade er der både bede og træer, som trænger til en omgang. Efter en regnbyge er træernes grene tunge – og det er svært at passere dem på fortovet!
Stien mod Liden Kirstens Bro
Omkring Slotsbanken er der mange slaghuller i vejen – og bedre er det ikke hen forbi Liden Kirstens Bro
Holmevej og Hundegade
På Holmevej er hækken vokset godt og grundigt ud over fortovet – og ved Vittenbergskolen er skiltningen ved busvendepladsen næsten skjult.
Langs Hundegade mod ledvogterhuset ser det heller ikke for godt ud!
Riste
Husejere har pligt til at rense afløbsriste ud for deres matrikel.
Kim vil senere se på cykelstier og beskæring ved vejskilte mm i Nørremarken.
Hvor der er vilje (op økonomi) – er der også en løsning!
Esbjerg Kommunes TIP-TAK fungerer – og RYK IND RIBE har fået flere positive tilbagemeldinger på TIP. Denne gang skriver vi RIBE som lokation – altså hele byen!